Christian Martinez er en anerkendt journalist, forfatter og urekspert, der har skrevet den anmelderroste bog “Ure – Historien om de største brands og ikoniske armbåndsure” på forlaget Lindhardt og Ringhof. “Christian Martinez skriver så godt, at man nærmest suser igennem siderne,” lød det fra Politikens anmelder, der kaldte bogen “et must for designelskere” og kvitterede med at give bogen 5 flotte hjerter.
Christian Martinez er mangeårig ursamler og har en stor viden om ure, urmærker og deres spændende historie, og hans foredrag kan alt efter behov fokusere på finmekanikken, kulturhistorien, pengene, designet eller blot give deltagerne en forståelse for, hvordan man kan vælge det rigtige ur til ens personlige stil og behov. Er ure ligefrem en god investering på linje med aktier? Også det spørgsmål kredser Christian Martinez om i sine efterspurgte foredrag.
Som foredragsholder er Martinez kendt for at være engageret og entusiastisk, og han formår at fange publikums opmærksomhed fra starten og holde den gennem hele foredraget. Martinez er en historiefortæller, der med journalistisk tæft og humor gør stoffet levende. Han er også god til at interagere med publikum og svare på spørgsmål, hvilket gør hans foredrag til en fuldkommen oplevelse. Hans foredrag er også fyldt med praktiske tips og råd til de deltagere, der gerne vil lære mere om ure.
Alt i alt leverer Christian Martinez et levende indspark, der både vil tale til eksperter og nybegyndere. Hvis du ikke allerede var fascineret af ure inden, så bliver du det du det med garanti efter foredraget.
Med en brandvinkel
Du bærer ikke et Rolex, et Rolex bærer dig.
Det schweiziske urfirma har i over 100 år sat konkurrenterne til vægs med en kombination af stil, kvalitet og præcision.
Men hvad gør Rolex så specielt? Hvad siger det om dig? Og er det pengene værd?
Og hvordan gik det til, at Paul Newman’s Rolex Daytona i 2017 blev solgt på auktion til 125 millioner kroner?
Med en kulturhistorisk vinkel.
Mennesket har siden oldtiden forsøgt at holde styr på tiden. Det startede med soluret, der lod en lodret pind på en jævn overflade vise klokken ved at kaste en skygge, og blev i århundredernes løb stadigt mere forfinet. Det store gennembrud kom i Renæssancen med opfindelsen af det mekaniske ur, der blev et vigtigt instrument i videnskabens og søfartens verden.
Havde Ole Rømer for eksempel ikke haft et pendulur, havde den danske astronom aldrig som den første i verden kunnet beregne lysets hastighed, og uden et skibskronometer var alverdens søfarende nationer aldrig nået sikkert i havn. I den forstand var uret 1700-tallets svar på GPS.
Det hele kulminerede med vore dages kvartsure samt smartphones, der takket været en satellitforbindelse har opnået et atomurs præcision. Det er så præcist, at tidsmålingen højst skrider med ét sekund på 200 mio. år.
Med en business-vinklen
De fleste urbrands startede som familieejede virksomheder, som lavede ure i egne ateliers.
Sådan er det ikke længere.
I dag sidder en håndfuld koncerner på mærkerne: Swatch Group ejer for eksempel Omega, Longines og Breguet, mens LVHM, som også ejer modehuset Louis Vuitton, sidder på TAG Heuer og Zenith.
Hvad betyder det for ur-verdenen og for forbrugerne, at nogle få ejer det meste?
