Claus Iversen tilhører 1 % af verdens befolkning, som har en bestemt egenskab. Den kombinerede egenskab at være introvert, intuitiv, tænkende og “dømmende” på samme tid. Hvis du har hørt om Myers-Briggs persontyperne, vil du kunne genkende denne kombination : INTJ: Arkitekten eller strategen.
Kombinationen, de fleste bare vil lade sidde i et hjørne, da alt skal gøres op i strategier og målsatte resultater. Sociale konventioner er spild af tid, og kollegaen er blot en tom skal, der kan analyseres for forgodtbefindende. Arkitekten er i konstant konflikt med sig selv, da han er en idealist og drømmer samtidig. Arkitekten er hudløs ærlig, og håndterer livet og dets indbyggere som skakbrikker i et kæmpe spil, der skal vindes og analyseres. Arkitekten kan ikke tages “med bukserne nede”, og gør han, er det fordi du netop er en del af hans plan.
Claus har altid haft disse egenskaber, men de var defineret som en sygdom. Det var ikke normalt at ville løse opgaver selv, det var ikke normalt at strukturere, det var ikke normalt at være alene ved frokostbordet, og listen var uendelig. Det førte tit til konflikter, og ikke mindre end to gange måtte han sygemeldes i længere tid.
Claus Iversen holder et indlevende og spændende foredrag om det at være introvert, og hvilke udfordringer det giver. Samt hvordan den introverte er den usynlige lim, der holder sammen på et samfund hvor succes skal måles i lydstyrke og talestrøm.
Han fortæller om hverdagen, hvor styrken som introvert netop kan bruges, og hvor modparten - den ekstroverte - vil fejle stort. Han fortæller om den gave det er, at være stille, sætte sig over støjen og være ekstra sensitiv over for alle mulige indtryk.
Varighed: 1x 60 - 75 minutter med mulighed for spørgetid
TV, radio og aviser har ofte beretninger og temaer omkring det ukendte - og paranormale.
Alt fra små anekdoter til store og mere komplekse sammenhænge, hvor familier terroriseres af det ukendte. Er fænomenerne virkelig så udbredte? Emnet er fyldt med følelser og der er en stor tendens at bølgerne - og latteren går højt, når der berettes om det overnaturlige. Tilhængere og skeptikere er ikke bange for at trække hinanden igennem mudderet - men hvorfor?
Hvad er disse fænomener - og kan de overhovedet finde indpas i vores verden. Overser skeptikeren noget, eller er spøgelsesjægerne blot for godtroende? Alle mener jo at have ret - eller?
Claus Iversen arbejder som paranormal efterforsker, som bestemt ikke må forveksles med spøgelsesjæger. I sin tid som efterforsker er der siden 2013 blevet undersøgt ca. 80 sager. En overvældende del af disse sager, viser sig at være af naturlig forklaring.
Claus har deltaget i DR2 programmet "Dæmonernes Nat" som "paranormal efterforsker", videnskabsmanden, i rollen som dén der skulle finde fysiske forklaringer på det paranormale og overnaturlige.
Foredraget er ca 75 minutter, med tid til spørgsmål