Ditlev Nissen

Ditlev Nissen har været aktiv i økosamfundsbevægelsen siden 1993. Han bor i Christiania og har været medskaber af bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia. Ditlev facilitere læringsprocesser der sigter efter høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal omstilling.

I dette foredrag fortæller Ditlev hvorfor økosamfundsbevægelsen har hans hjerte, om bæredygtighedshjulets fem dimensioner og det potentiale han ser i fællesskabsbevægelsen.

I kronikken "Vi skal udvikle vores empatiske evner, hvis vi skal opnå et bæredygtigt samfund", 3. september 2022, skriver Ditlev:

“Økosamfund bidrager med løsninger på klima- og miljøkrisen. Løsninger, der også er svar på kriser som ensomhed, stress, landsbydød og demokratisk underskud. Dansk folkeoplysning bør tage lev-og-lær til sig og udvikle en grøn folkeoplysning med fokus på omstillingen af vores liv og lokalsamfund. Her er empati og demokratisk deltagelse to betydningsfulde nøgler. Måske kunne det føre til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os?”

Få et skræddersyet foredrag

• Vi skal nytænke vores hverdagsliv og lokalsamfund – FN’s verdensmål i lokalt perspektiv
• Økosamfund viser vej til bæredygtige samfund – en løftestang for verdensmål, lokalsamfund og livskvalitet
• Økosamfund som læringsrum for bæredygtig omstilling

Omstilling løfter livskvalitet og lokalsamfund – en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.

Økosamfund er fremtidslaboratorier, der udforsker alternativer til forbrugersamfundets livsstil. Eksperimenterne viser, at det er muligt at omstille til bo- og livsformer med lav miljøbelastning, høj livskvalitet og levende lokalsamfund.

Økosamfund er bosættelser, der favner hele livets mangfoldighed: alle aldre, kultur- og arbejdsliv, ritualer, festdage, beslutningsprocesser, konflikter og personlig udvikling. At leve og lære i fællesskab er kernen i økosamfundslivet, hvor beboerne bestræber sig på at integrere menneskelig aktivitet i det naturlige miljø på skånsom vis. Energiforbrug og miljøbelastning søges konstant nedbragt. Målet er at skabe en udvikling, der sikrer gode livsbetingelser for nuværende og fremtidige generationer.

Med godt 50 økosamfund er Danmark det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til landets størrelse. Nogle er under 20 hustande, mens andre er over 100. Nogle har fokus på økologi og økonomi, mens andre lægger vægt på udviklingen af det sociale og/eller spirituelle fællesskab. Enkelte har et levefællesskab for fysisk og psykisk handicappede, som er en integreret del af fællesskabet. Flere har en årlig kulturfestival eller en messe for bæredygtig livsstil. De fleste har delebilsordning, fødevarefællesskab, grønne virksomheder, biologisk vandrensning og er mere eller mindre selvforsynende med vedvarende energi og lokale fødevarer. Alle har de et rigt kulturliv, en høj grad af selvforvaltning, og de påvirker det omgivende samfund med en vital livsenergi.

”Det er folk med gå-på-mod. 25 år efter må man konstatere, at I var langt foran,” siger en tidligere borgmester i Halsnæs om beboerne i økosamfundet Dyssekilde, der i 2011 blev udpeget som Halsnæs kommunes 5. strategiske erhvervsklynge. ”Øko-landsbyer et det bedste middel mod landsbydød, vi har, for det virker med det samme, hvis man får et tilskud af sådanne ivrige mennesker,” som en landsbyforsker udtrykker det.

Ditlev Nissen har været engageret i økosamfundsbevægelsen siden 1993. I dette billedrige foredrag fortæller han om de værdier og de løsninger, der udfoldes i økosamfund i ind- og udland og samarbejdet i Global Ecovillage Network og udvikling af uddannelsen Ecovillage Design Education. Foredraget lægger op til dialog om, hvad traditionelle boligområder i by og på land kan bruge økosamfundenes erfaringer til.

Mange lokalsamfund rundt i verden er ivrige efter at lave en lokal valuta. Ikke fordi de vil have flere penge, men fordi de ønsker at stoppe butiksdøden, fremme den lokale handel og øge det sociale sammenhold.

I den engelske provinsby Bristol, gik borgmesteren til valg på, at få sin løn i den lokale valuta. Han vandt valget og får nu sin løn i Bristol Pounds. I Chiemgauer i Tyskland har de haft en lokal valuta siden 2003. I dag er der godt 600 virksomheder der tager imod de 154.000 lokale pengesedler, der er i omløb i regionen. Lokale valutaer medvirker til lokal jobskabelse og udvider markedet for regionale produkter og service. Yderligere skaber lokale valutaer en tættere kontakt mellem producenter og forbrugere, kortere transportafstande og lavere energiforbrug.

Der findes over 4.000 lokale valutaer i verden. Bytteringe og timebanker, hvor udvekslingen af vare og ydelser sker uden bruge af penge er et eksempel. Et andet er valutaer der er designet til at løse et konkret problem, fx fjernelse af affald, uddannelse af unge eller til pleje af samfundets ældre borgere. I det lys kan en valuta designes til at løse et specifikt afgrænset problem.

Lokale valutaer opstår fordi der er et visionært lederskab, der ønsker at styrke udviklingen bæredygtige og resiliente lokalsamfund. Eller de opstår i situationer hvor der pengemangel fordi bankerne er lukket på grund af økonomisk krise. Her sikre de lokale valutaer rammer, at de lokale forretninger og producenter fortsat kan udveksle varer og serviceydelser, så borgerne kan få mødt deres basale behov så lokalsamfundene selv om samfundsøkonomien er brudt sammen.

Foredrag om FN’s verdensmål i lokalt perspektiv

De kommende 10 år bliver afgørende for menneskehedens historie. Vi skal omstille vores adfærd, livsstil og samfund, så vores børn og børnebørn får en bæredygtig fremtid. Omstillingens omfang kan virke uoverskuelige, men konsekvenserne, hvis vi ikke gør noget, er til gengæld ubærlige!

Overalt i verden viser lokalsamfund, at det er muligt at udvikle en ny forståelse af det gode liv. Hvor fokus flyttes fra forbrugersamfundets unødvendige og ødelæggende forbrug, til sociale fællesskaber der sammen skaber lokal bæredygtig udvikling. Samtidig har vi gang på gang set, at folkelige bevægelser ofte bidrager med problemløsning og eksperimenter der skaber grundlaget for kommercielle succeser inden for den grønne sektor. Spørgsmålet er hvordan denne folkelige innovation, kan få mere plads i omstillingen af vores samfund – lokalt, kommunalt og nationalt?

Foredraget giver et bud på, hvordan demokratisk fornyelse og folkeoplysning om bæredygtig udvikling kan støtte de borgere og lokalsamfund, der ønsker at flytte sig fra at være en del af problemet, til at blive en del af løsningen. Så der skabes rammer for, at de grønne frontløbere kan udvikler de nye innovative løsninger, som verden så voldsomt kalder på.