I første del af foredraget sammenkædes en række historiske begivenheder, der peger på, at Tempelridderordenens stiftelse i Jerusalem i 1119 blev grundigt forberedt allerede fra år 1070, og at formålet var at fremskaffe skatte og dokumenter, der var gemt i hemmelige, underjordiske skatkamre i Jerusalem forud for Jerusalems erobring af Nebukadnezar i 586 f.Kr. Disse skatkamre havde nogle adelsmænd i de burgundiske adelsfamilier i 1000-tallet fået kendskab til.
Det snævre bånd mellem Cistercienserordenen og Tempelridderne og begge ordeners tætte forhold til adelsfamilierne i Burgund påvises. Familiernes store og godt forberedte plan om at fremskaffe skattene og dukumenterne og bringe dem til Europa påvises, herunder hvordan Paven Urban II’ ide om korstog i virkeligheden var en del af denne plan.
Der vises billeder af de fantastiske underjordiske tunneler i Jerusalem, som de første ni tempelriddere brugte hele ni år på at udforske, før den del af opgaven var løst og skattene var bragt frem i lyset.
I anden del beskrives tempelriddernes fængsling og tilhørende forhør med tortur, og der fremlægges de historiske facts, der med al tydelighed viser, at det ikke kun er den franske konge, Filip den Smukke, der er ansvarlig for, at Tempelridder Ordenen blev opløst, sådan som den katolske kirke i dag hævder. Det påvises, at det først og fremmest er paven Clement V, der er ansvarlig. Han udnytter, at han er ufejlbarlig, når han taler ”ex cathedra” og fremsender sin bulle: Vox in Excelso - det betyder ”Den Højeste Stemme” – hvormed han egenhændigt opløser ordenen og som et ”evigt gældende dekret” forbyder enhver at praktisere Tempelriddernes ritualer.
Det sandsynliggøres, at hans motiv skyldes, at han fik kendskab til Tempelriddernes hemmelige plan om at forene de tre religioner, Jødedom, Kristendom og Islam i en ny, fælles religion, baseret på indholdet i de oprindelige skriftruller fra Templet i Jerusalem – de dokumenter, Ordenen havde hentet frem fra skatkamrene.
Legenden om Tempelriddernes raffinerede hævn over Fillip den Smukke og Clement V fremlægges og vurderes – og det sandsynliggøres, hvordan Tempelriddernes hemmelige plan også efter Ordenens opløsning har haft og stadig har betydning for udviklingen i den vestlige verden.
I første del af foredraget beskrives Tempelriddernes stiftelse i Jerusalem i 1119, deres opløsning i 1312 og deres nære familiære tilhørsforhold til de burgundiske adelsslægter.
Derefter beskrives den mindre kendte side af ordenen, nemlig dens kolossale veneration for den klippe, der endnu i dag ligger under den ottekantede muslimske bygning, Dome of the Rock (Klippekuplen) midt på Tempelpladsen i Jerusalem, og det forklares, hvorfor netop denne klippe har en så enorm religiøs betydning, og hvorfor den ligesidede ottekant derigennem får så stor betydning for Tempelridderne.
Så vendes blikket mod Danmark, og vi får et indblik i, hvordan helgenkåringen i 1170 af Valdemar den Stores far, Knud Lavard, bliver den begivenhed, der gør det muligt at knytte Tempelridder Ordenen og dens ritualer til oprettelsen af en dansk broderorden.
Vi får eksempler på Danmarks særlige tilknytning til de portugisiske Tempelriddere – vi ser eksempler på, hvordan de portugisiske Tempelridderes særlige kors er indvielseskors i danske kirker, der er bygget i perioden fra slutningen af 1100-tallet op til første del af 1300-tallet – i Tempelridder Ordenens periode. Samtidig giver det en logisk forklaring på den mystiske, såkaldte ”broder-liste”, der findes i et dansk manuskript fra 1200-tallet, og som stadig er et stort mysterium for historikere - og derigennem får vi øjnene op for formålet med indretningen af nogle særlige rum i de danske rundkirker og i den ottekantede St. Heddinge Kirke – rum, hvis formål hidtil har været indhyllet i dyb mystik.
I anden del vender vi blikket mod de usædvanlige bornholmske middelalderkirker og fæstningen Hammershus.
Vi skal se, hvordan de bornholmske rundkirker indirekte sandsynligvis blev årsag til, at den portugisiske konge John II i 1480 – 12 år før Columbus opdagede Amerika - afviste Columbus og hans plan om at finde søvejen til Indien. Kongen vidste på forhånd, at svaret ikke var at sejle mod vest, som Columbus foreslog. John II sagde, at Columbus havde regnet forkert – hvilket han havde - og det vidste John II sandsynligvis ud fra de astronomiske og geodætiske eksperimenter, de portugisiske Tempelriddere havde foretaget med kirkerne på Bornholm i 1200-tallet.
Kun seks år efter at Columbus ved et lykketræf var sejlet ind i Sydamerika, påbegyndte Portugal i 1498 sejlads på den økonomisk udbytterige rigtige søvej til Indien, den vej, som de havde beregnet og forudset så mange år tidligere – og nu endelig fået bekræftet.
Vi skal se nærmere på den nære tilknytning, der er mellem de portugisiske Tempelriddere og byggeriet af både de enestående bornholmske middelalderkirker og byggeriet af Nordeuropas største fæstning: Hammershus.
Vi skal også se, hvordan eksperimenterne med kirkerne på Bornholm kan have dannet grundlag for de utroligt nøjagtige kort over Middelhavet, der pludselig dukker op i slutningen af 1200-tallet. Bornholm kan vise sig at være den manglende brik i puslespillet om disse korts oprindelse – og middelalderkirkerne bliver nogle af Europas vigtigste historiske bygninger.
