Eller efterlad toilettet i den stand, De ønsker at forefinde det.
Georg Metz leverer fortællinger fra den såkaldte virkelighed og fra litteraturen.
Her møder tilhørerne den jødiske anekdote, Storm P., det almindelige glade grin og et skønsomt udvalg af andre mere finurlige dybsindigheder.
Uden disse ville tilværelsen være mere umulig og kaos mere kaotisk.
Sagen er nemlig, at anekdoten ofte sætter tingene på plads, understreger menneskets ubodelige ensomhed og manglen på klarhed i kommunikationen.
Humor er også kritik. Ikke mindst i en tidsalder, hvor alle kommunikerer på livet løs og tror, at det hjælper.
Metz tilbyder et grin, en indgang til anekdotens univers og en forståelse af historiens nødvendighed.
Varighed: 1½ time (inklusive pause og debat).
Fra nationalstat til Union.
Foredragsholderen Georg Metz giver sit personlige rids af en danmarkshistorie.
Fra den moderne danske stats tilblivelse efter nederlaget i englænderkrigene, statsbankerotten, det 19. århundredes nederlag – og “det moderne”.
Over neutralitetspolitikkens undergang og det nye Europa efter anden verdenskrig.
Til Danmarks langvarige og ofte temperamentsfulde tilpasningsvanskeligheder til et moderne statssystems krav og tilbud efter nationalstaternes nedtoning.
Varighed: 1½ time (inklusive pause og debat).
Hvorfor man dårligt kan stole på pressen.
Hvorfor man kun dårligt kan stole på pressen i det moderne mediekredsløb og samtidens journalistiske miljø.
Hvorfor der ikke er så meget at gøre ved det.
Georg Metz leverer en kritik af en samfundsindretning, der er lige så global, som den er betænkelig, og som kan sammenfattes i ét ord: spindoktor.
Vejen til nedbrydningen af den fjerde – kontrollerende – statsmagt varsler en krise af dimensioner i folkestyret.
Formentlig den alvorligste siden den frie forfatning i 1849.
Varighed: 1½ time (inklusive debat og pause).
Eller med børnene som gidsel.
Hvad er den pædagogiske udfordring i en tid, hvor smagsdommere og eksperter er sat i skammekrogen?
Hvordan kan det være, at politikerne altid kan sætte skolen på spil og på højkant, hvis de ikke ved, hvad de ellers skal gøre?
Og hvorfor fortæller pressen så beredvilligt hver gang den samme historie om skolens fallit?
Heldigvis er det ikke så vigtigt at stave perfekt. Bare man lærer nogle gode historier.
Varighed: 1½ time (inklusive pause og debat).
Georg Metz serverer historier og overvejelser om dansk identitet i forhold til indvandring og udvandring i fortid og nutid.
Han hudfletter den totale forvirring i begreber som integrering og assimilering, indvandrere, jøder, huguenotter, muslimer og andet krapyl.
Danskerne har lige siden de ældste tider modtaget fremmede med skepsis og sørget for i god tid at lukke grænserne for flygtninge.
Nærmest så systematisk, at man kan spørge sig selv, om dette mon skulle være en af de særegne danske værdier?
Foredragsholderen taler om det store opbrud i den moderne identitet og angsten for at miste sig selv – det umistelige.
Og om, hvorfor det alligevel nok skal gå i betragtning af, at vi alle er indvandrere for Herren.
Varighed: 1½ time (inklusive debat og pause).
Dem Vorherre giver embede, glemmer han ikke så sjældent at give forstand.
... i hvert fald forstand nok til at indse, at de ikke har forstand nok.
Georg Metz indfører ledelsesbegrebet i litteratur og historie og leverer en kritik af forestillingerne i moderne management om den gode ledelse.
I betragtning af, hvor få mennesker, der bryder sig om at blive ledet af andre, hvor ofte i historien folket har sat ledelsen på porten, og hvor ofte direktører hældes ud af virksomhederne, er det måske ikke så forbløffende, hvor mange penge der bliver brugt på at påstå ledelsens velsignelser.
Men det er vigtigt at huske modviljen mod ledelse, og det er lige så vigtigt at huske, at ledelse ikke er målet, men midlet.
Varighed: 1½ time (inklusive pause og debat).
Den opreklamerede arbejdsomhed er en tung arv fra både jødedommen og kristendom.
Flidens forbandelse følger vores jordeliv som afbetaling på arvesynden, da Vorherre indstiftede arbejdet på linje med døden.
Vores inderste moral skal, ifølge Paulus, den ikke have føden, der ikke vil arbejde. Men hvad nu hvis der ikke er arbejde nok?
Hvordan betaler man så af på vor formoders og forfaders fælles nydelse af den forbudne frugt?
Georg Metz sætter vores arbejdsbegreb, pligtforestillinger og samfundsparadokser under lup.
Varighed: 1½ time (inklusive debat).
Om fortælleren i romaner og noveller.
Georg Metz tilbyder sig selv som midtpunkt til en forfatteraften med oplæsning og debat.
Han præsenterer og indbyder til diskussion om sit forfatterskab, der omfatter et par romaner og indtil flere novellesamlinger, hvoraf mange tager udgangspunkt i velkendte fænomener.
Varighed: 2 timer (inklusive pause og debat).
Fra Oehlenschläger til Benny Andersen – et land i fundamental forvandling.
Digt, myte og kendsgerninger i én pærevælling.
Betagende er sangskatten jo i al dens digteriske pragt og nationale begejstring. Og selvglæde.
Højskolesangbogen er foruden dens funktion af sangbog en righoldig kilde til danmarkshistorien, som landet fortrinsvis blev beskrevet i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Nationalstaten på mere godt end ondt med natur og folk fortrinsvis sat i positivt relief til den omgivende verden.
Georg Metz taler om den danske arv.
Og vi synger sammen.
(Helst med pianist).
Du danske mand af al din magt. For ikke at tale om kvinderne. Fra Jellinge til morgenavisen.
I en række vidnesbyrd, i medier til hver en tid, kan vi hente overraskende oplysninger om os. Hvert eneste digt, hver en roman, hvert et hus med år på bagen og også de nye er kilder til forståelse af danskernes væsen og væren på godt og mindre godt. Kilderne findes de mest mærkværdige steder: da munken gik i enge, i Saxos spin om Absalon, hos Halfdan Rasmussen, Kim Larsen, H.C. Andersen, Rifbjerg og den lille havfrue, i Kongeåen, på Himmelbjerget, i Altona og på Færøerne osv.
Svimlende mængder man skal have øje for. Alder ingen (større) hindring. Når det første tal sniger sig over de 6. Hvor sjovt kan det blive?
Den tredje alder er en omskrivning af den kendsgerning, at livet er ved at være til at overse. Fremadrettet, som man siger.
Det er der ikke så meget grin ved, da samfundet er beregnet på borgerens funktion af varig forbruger. Døden er i den forbindelse noget rod. Næppe nogen trøst for omsætningen at kirken – omend med præstens sigende forbehold – annoncerer det evige liv. Det er formentlig pengeløst.
Hastigheden i kommunikationssamfundet gør livserfaring endnu meget mere ubrugeligt end før i tiden. Som gammel gør man de fleste yngre og de bevilgende myndigheder en stor tjeneste ved at pakke sammen i alderdomsghettoer.
Men så let får de os ikke!
Hør, hvad Georg Metz har at sige om alt dette.
– i historie, medier og erindring.
"Politik er ikke dame-te med blødt brød," har Ritt Bjerregaard engang sagt.
Politik er kort og godt kampen om magten i riget og har siden Jellingestenen været en brutal affære. Folkestyret har siden 1849 forsøgt at civilisere den aldrig ophørende kamp mellem modstridende interesser.
Danmark i Europa samt de nye sociale og andre medier har på det senere ikke just hjulpet på civiliseringen, men tværtimod forstærket konfrontationen.
Men der var engang da ... ja, hvordan var det nu, det var, når man tænker tilbage, til dengang Krag, Anker og Schlüter regerede, og foredragsholderen, Georg Metz, var ung mand på Borgen?
Et fællesmenneskeligt grundstof at overleve på.
Smilet er den korteste vej mellem mennesker, sagde Victor Borge og markerede i sin kunst humorens livsnødvendighed.
Det mærkelig er, at vi (de fleste, men ikke alle) er i besiddelse af denne egenskab: at omtolke livets tilskikkelser, store som små, lette som tunge til at blive genstand for fælles latter. Vi er formentlig de eneste væsener på kloden, der har evnen, som afvæbner, blødgør og nedtoner den indlysende modsætning til smilet og latteren i den panderynkende dyriske alvor.
Derfor slår diktatorerne først og hårdest ned på skæg, ballade – og humor.
Derfor må man opfatte humoren som ultimativ overlevelse.
Et tankevækkende foredrag om humor med Georg Metz.
Vi bliver ældre, siger den ene gamle mand.
Det må mand da håbe, siger den anden.
Storm P.
En ikke troendes bekendelser med Georg Metz.
Uden at være ateist kan man godt være uden religion og leve ordentligt. Påfaldende hvor få i det troende segment, præster og menighedsråd, radioværter i trosprogrammer og kristne debattører, der vil høre på synspunkter om det gudløses mulighed i livet.
Men vi, der ikke tror, lever dog livet uden mén.
En forklaring og en dialog kunne give perspektiv for begge livssyn.
Åndelighed er ikke en kristen eller anden religiøs eneret, skønt man ofte bibringes det indtryk.
Et foredrag med Georg Metz om identitet – eller hvad det skal være i Højskolesangbogen.
Man kan lægge forskellige snit gennem den danske sangtradition og tematisere foredraget, hvor vi synger sammen med tale ind imellem.
Emnerne er utallige: årstiderne, historien, folkelivet, etc. Alt, hvad opdelingen i Højskolesangbogen tilbyder og meget mere.
Indlysende kan vi aflæse den danske identitet i sangskatten.
Vel at mærke er tolkningen individuel, men kilder og tekster peger dog i konkrete retninger, så helt ud i tågerne behøvet det ikke være.
(Med pianist).
– hadet, elsket, udskældt, ophøjet, nedstødt og misforstået.
At ville fraskrive sig kulturradikalismen eller erklære den død, er at forfalske danmarkshistorien og smide PH-lampen i skraldespanden, mener Georg Metz.
Kulturradikalismen var den naturlige forlængelse af det moderne gennembrud og stod først og fremmest for kritik af det bestående, af kønsmoralen, af revyen, arkitekturen, skolen, kirken, sundhedsvæsenet, fascismen, nazismen og kommunismen. Og meget mere.
Med færre ord var kulturradikalismen uafhængigt reformatorisk. Og som andre reformatorer med tendenser til det elitært formynderiske. De store kulturradikale ville – som PH sagde: fandefløjtemig have at folk skulle leve et bedre liv i lys og frisind.
Men kulturradikalismen var ikke et parti, ikke en forening , ingen var medlemmer; mange, der senere blev opfattet som kulturradikale, vidste ikke selv, at de var det, hvad de også kun var en gang imellem. Som Carl Nielsen og mange andre med ham.
Kulturradikalismen var i øvrigt også den moderne musik, kunst, revy osv.
Består kulturradikalismen så i dag?
I bedste velgående – både-og.
