Den psykopatiske kollega eller chef er ham eller hende, der altid overtræder de uskrevne regler. Kommer for sent, lyver, hopper over, hvor gærdet er lavest, tager vanvittige chancer og risici, optræder egoistisk og diktatorisk. Lær at spotte psykopaten på din arbejdsplads og få råd til, hvordan du bedst beskytter dig selv og den virksomhed eller organisation, du arbejder i.
Psykiater Henrik Day Poulsen har godt kendskab til "psykopati" og udgivet bøger om emnet.
Den psykopatiske kæreste er ham eller hende, der altid sætter sig selv og sine behov øverst på dagsordenen. Psykopaten optræder dominerende og vil bestemme alt. Utroskab er ofte inde i billedet, og når du selv siger fra, lover han guld og grønne skove.
Mange psykopater drikker for meget eller har andet misbrug. Vold er nogle gange en del af hverdagen. Lær at takle psykopaten i dit privatliv og bliv bedre til at sætte grænser. Foredraget er med psykiater Henrik Day Poulsen.
Henrik Day Poulsens foredrag handler om dem, vi læser i avisen – og gyser. Seriemorderen, voldtægtsmanden eller vaneforbryderen, der som Egon Olsen allerede i fængslet planlægger næste forbrydelse.
Kom med ind i et spændende, men også frygtindgydende univers og kom helt tæt på den kriminelle hjerne, der indeholder følelseskulde, kynisk planlægning og nogle gange sadisme. Ikke noget for sarte sjæle!
I private virksomheder og offentlige institutioner er depression og angst en af de hyppigste årsager til sygemeldinger. Næsten hver femte af os oplever på et tidspunkt i livet at lide af en depression eller angst. Hvad dækker stress, udbrændthed og post traumatisk stress syndrom egentlig over? Få et overblik over depressionens og angstens natur og lær, hvad man kan gøre både medicinsk og psykologisk.
Et lærerigt foredrag med psykiater Henrik Day Poulsen.
Portræt af en sjælden type forbryder.
Ubådssagen går over i Danmarks historien, som en af de mest bestialske og bizarre drabssager. Der er kommet ret meget viden frem om Peter Madsen via hans mentalundersøgelse, og her tegner der sig en profil af en meget sjælden type af forbryder.
I foredraget gennemgår Henrik Day Poulsen ubådssagen og giver et indblik i et sind, der er præget af narcissisme og psykopati, og som kredser om perversioner som sadomasochisme. Sagen vil blive relateret til andre forbrydelser begået af sadistiske drabsmænd, og du vil få et sjældent indblik i menneskets aller mørkeste sider og få indblik i, hvordan psykiatere undersøger forbrydere, vurderer deres farlighed og mentale tilstand, og hvad der ligger bag anbefaling om dom forvaring til psykiatrisk behandling.