I mere end 15 år har Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejst verden rundt – ikke efter de klassiske turistguides, men i jagten på det ukendte og det uforudsigelige. Deres eventyr har ført til en række bøger om forladte steder, „Abandoned‟ vol. 1-5, samt det populære DR-program „Nul Stjerner‟, hvor seerne i syv sæsoner har fulgt dem på unikke og ofte skæve rejser langt fra de gængse turiststier.
Slut med turistfælder – ind med eventyret!
I deres „Nul Stjerner – Rejseforedrag‟ tager Jan og Morten publikum med bag kulisserne på succesen. Her får du et underholdende og inspirerende indblik i, hvordan man bryder med de klassiske rejsemønstre og lader nysgerrighed, intuition og eventyrlyst guide vejen. Foredraget giver et ærligt og humoristisk billede af glæderne – og udfordringerne – ved at rejse på en utraditionel måde. Og mon ikke der også sniger sig en røverhistorie eller to med?
Med deres skæve blik på verden opfordrer Jan og Morten os til at tage chancer, opsøge det ukendte og se rejselivet gennem nye briller.
Forladte steder – skønheden i forfald
Udover deres rejseforedrag kan du også opleve Jan og Morten fortælle om deres rejser til verdens forladte steder. Her åbner de døren til en verden af glemte bygninger og skjulte historier, hvor forfaldet har sin helt egen æstetik. Dette foredrag minder os om, at der overalt gemmer sig skjulte skatte – man skal bare turde gå uden for alfarvej.
Både deres rejseforedrag og fortællinger om forladte steder udfordrer os til at tænke anderledes, se skønheden i det oversete og åbne sindet for eventyr, hvor man mindst venter det.
Læs mere og oplev en rejsefortælling ud over det sædvanlige!