Jens Balle har arbejdet mere end 28 år med investeringer i ind- og udland. Det var dette arbejde, der vakte hans interesse for, hvorfor vi så ofte foretager de samme forkerte valg. Valg, der endda er forudsigelige.
Især i forbindelse med dot.com-krisen i 00’erne fik Jens øjnene op for, hvordan vi ofte træffer irrationelle beslutninger. Her så han nemlig investorer, der agerede mindre heldigt, og det vækkede en interesse for psykologien bag investeringer. Det kan man lære om inden for adfærdsøkonomi, og siden har Jens har optrådt som ekspert i flere medier, ligesom han har blogget om emnet for Jyllands-Posten.
I januar 2016 udgav Jens Balle bogen “Hulemænd i habitter”, der giver læseren en indføring i adfærdsøkonomien. Hvad er det, og hvordan kan du bruge det?
Det er en altid veloplagt foredragsholder, der med eksempler og anekdoter fra det virkelige liv giver tilhørerne en god oplevelse og ny viden.