Jens Peter Madsen

Foredraget handler om at komme dine børn, børnebørn eller oldebørn i møde med fortællingen om din egen barndom.

Mange mennesker kender lysten til at høre om og fortælle historier om det liv vi har haft og særligt om dengang vi var børn. Mange har skrevet og læst erindringer i hæfter og bøger og mange har skønne oplevelser med at fortælle om “gamle dage” til børn, børnebørn eller oldebørn.

Historiefortællinger er en del af mange menneskers barndom og selvfølgelig også en del af Jens Peter Madsens. Bedsteforældrene fortalte historierne og lærerne lige så, og disse historier var en integreret del af familien og lokalsamfundet.

Nutidens børn får mange af deres historier fra medierne, men mange af dem får ingen eller alt for få historier fra deres nærmeste pårørende. Det er svært at konkurrere med de tilgængelige medier, så forældre, bedsteforældre og oldeforældre må lægge sig i selen at fortælle personlige historier, som lærer børnene at lytte og koncentrere sig.

Foredraget er krydret med et udvalg af Jens Peters egne historier fra barndommen, som giver gode eksempler på hvad man kan fortælle om og hvordan man fortæller så lytterne hører efter. Det er humørfyldte historier, som dyrker fantasien, det lune sind og humoren.

– sådan husker du sin egen barndom.

De mange muntre og eftertænksomme historier om barndommens fantasi, leg, skoledage, betydningsfulde voksne, historier vi hørte og meget andet. Vigtige elementer i vores voksenliv. En oplevelse som sætter gang i lytterens egne erindringer og giver lyst til selv af fortælle barndomshistorier for børn, børnebørn eller oldebørn.

Foredragsholderen Jens Peter Madsen har en fortid som seminarielektor, og har gennem mange år interesseret sig for, hvorfor det er vigtigt at voksne husker deres egen barndom. Nogle af historierne om “En dreng med en livlig fantasi” kan opleves på nettet – Se storybox.dk

Forestillingen “Vores H.C. Andersen” foregår i et univers af fantasifulde erindringer og genfortællinger af de sange og eventyr, som H.C. Andersen skrev, og som har sat sig varige spor i fortællernes eget liv.

En musikalsk historie om en dreng med store ører, vågne øjne og en livlig fantasi.

Fortællerne Jens Peter Madsen og Carl Erik Lundgaard inviterer publikum med på en personlig opdagelsesrejse i H.C. Andersens omfangsrige værk af eventyr, sange og personlige historier.

Når du lytter til Carl Eriks og Jens Peters historier og sange, kommer du måske i tanker om, hvilke erindringsspor H.C.Andersens forfatterskab har sat i dit liv.

– et foredrag om den mundtlige fortælling i skolen før og nu.

Fortæller Jens Peter Madsen tilhører en tid, hvor danmarkshistorien i sin skoletid blev fortalt “lige ud af hovedet og uden bog”. Når læreren fortalte om “Mordet i Finderup Lade” “Danehoffet på Nyborg Slot” “Dronning Dagmar” “Niels Ebbesen” og alle de mange andre fantastiske og dramatiske historier, som vores danmarkshistorie er rig på, så sad vi der og måbede.
Vi var landet midt i danmarkshistorien og der var børn med i historierne, som hed Ole og Niels – lige som os. Det var nok ikke de historier som stod i bøgerne, men de var levende og fyldt med sanserige billeder. Det mærkværdige er, at vi huske historierne nu mere end 50 år efter, og at de billeder som vi ser er fyldt med detaljer, navne, årstal og stednavne.

Jens Peter Madsen fortæller et udvalg af historier fra danmarkshistorien og lægger op til en samtale om, hvad vi fik med fra barndommens fortællende skole, og hvordan den mundtlige fortælling igen kan blive et aktiv for den danske skoles børn.

Jens kom til at fortælle noget, som var aaalt for langt ude OG så var det godt at kende en god fantasihistorie (=løgnehistorie). Han fik brug for historien han havde hørt, som handlede om, hvordan man får fat på et ræveskind.

Dette foredrag handler om at kunne inspirere, vedligeholde og udfordre børns fantasi og fortællelyst. Nogle gange bliver børn meget digtende i deres historier, og voksne får ofte svært ved at følge med og finde sammenhæng i det de fortæller. Men når børn øver sig og prøver sig frem, og når voksne lytter interesseret og anerkendende, så gør de noget godt. Men man kan også hjælpe dem med, at blive endnu bedre fortællere ved at stille spørgsmål og udfordre dem på den rette måde.

Foredraget bygger på Jens Peter Madsens egne barndomshistorier, hvor han mødte flere voksne der gerne lyttede og udfordrede. Han giver ideer til, hvordan du kan støtte og udvikle dit barns, barnebarns eller oldebarns evner til at fortælle historier og udtrykke sig mundtligt.

Alle børn fortæller med glæde og lyst, men det er vigtigt at de bliver så gode til at fortælle, at andre børn og voksne lytter opmærksomt og finder mening i det som barnet vil fortælle.

“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”  – K.E. LØGSTRUP

Pligten bød er fire personlige historier fortalt af Jens Peter Madsen om hændelser, hvor pligten til at komme nødstedte mennesker til undsætning bliver sat på prøve.

Fortællingerne tager udgangspunkt i en søsters alt for tidlige død i 1989 og en redningsulykke i Hvide Sande den 9. december 1951, hvor fem redningsmænd omkom. Historierne sættes i relief af fortællerens aktuelle besøg i Hvide Sande, møder med en bror til en af de omkomne redningsmænd, Kristen Mose Enevoldsen, samt læsning af erindringsbogen ”Medløbende Sø” og besøg ved mindesmærker, udstillinger i Hvide Sande m.m.

Der var ingen lette løsninger i de konkrete hændelser – og ingen enkle forklaringer når man overvejer dem i erfaringens lys.

Og alligevel er det vigtigt at tale med andre mennesker om sådanne, ofte dramatiske hændelser, som mange har mødt eller vil møde i deres liv.

Ofte har vi kun et kort øjeblik til at afgøre, hvordan vi vil agere i forhold til den slags afgørende hændelser. Og nogle gange har vi slet ikke noget valg.

Fortællingerne ”Pligten Bød” kan bestilles som et traditionelt foredrag over 2 timer, hvor der efter en pause er plads til en samtale, som ledes og afrundes af foredragsholderen. De kan med fordel indgå som en del af et længere program, for eksempel en højskoledag, et sognearrangement, en studiekreds eller et kursus. Eventuelt i sammenhæng med anden fortælling, læsning, spørgsmål, film, podcast eller hvad arrangøren finder relevant.

Eller de kan stå alene som et oplæg til personlig eftertanke for publikum.

– Et foredrag om at være ung i 1960erne

Hvad var det som drev en genert bondeknold til storbyens vilde liv med besatte huse, pigtrådsmusik, stoffer, demonstrationer og alternative livsformer?

Jeg læste alle de bøger, jeg kunne få fingre i, og hørte den nye musik på Radio Luxembourg. Jeg blev vild med The Rolling Stones og lod håret vokse frit.

Mor sagde, at “de mænd er så grimme, at selv en mor ikke kan holde af dem.”

Jeg bestemte, at det skulle stå sin prøve, og til stor forskrækkelse for alle andre meldte jeg mig ind i Militærnægter foreningen og Vietnam komiteerne.

Det er nu over 50 år siden, og jeg har stadig ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor det blev sådan for mig.
Men jeg elsker at fortælle sjove historier om det, spille eksempler på den musik, jeg hørte, og diskutere andres oplevelser og erfaringer med 1960erne – et årti, som er gået over i historien som årtiet, hvor det hele var flower-power, hippier, pigtrådsmusik, slumstormere, Thy-lejr, hashtåger, Vietnam demonstrationer og meget andet.

Det sagde min far tit i min barndom i 1950erne, særligt når det brændte på ude i verden med Ungarn, Suez, Cubakrisen og mordet på John F. Kennedy. Jeg havde ikke oplevet 2. verdenskrig personligt, men jeg kendte min fars frygt for at der skulle blive krig igen. Min far var ung under krigen, men han var ikke personligt involveret i krigshandlinger og han levede i et forholdsvist fredeligt hjørne af landet. Alligevel havde frygten for krigen påvirket hans liv meget.

I foredraget “Bare der ikke bliver krigen igen” genfortæller jeg nogle af de historier han fortalte og fortæller, hvordan hans frygt for krigen kom til at påvirke mit liv i barndommen og ungdommen.

”Er du en kujon – vil du ikke forsvare dit land” sagde min lærer, da jeg kom til at fortælle, at jeg ikke ville være soldat. Det var slet ikke noget populært standpunkt et sted og i en tid, hvor de fleste var i hjemmeværnet og glædede sig til at blive soldat.

Jeg fortæller mine historier for at lytterne kan erindre deres, og måske få lyst til at fortælle dem. Faren for krig eksisterer stadig i vores tid, og selv om det forekommer at være langt væk fra lille fredelige Danmark, så berører faren stadig rigtig mange danskere på forskellig vis. Det er godt at fortælle om og dele sin frygt for krigen med andre. OG ikke mindst, at dele sit håb om, at vi kan forhindre at det sker

Foredraget varer 50 minutter og efter en pause er der tid til spørgsmål og erindringer fra deltagerne, samt nok en historie eller to.