Mit arktiske liv
Jørn Berglund er født i den lille by Maniitsoq i Vestgrønland. Stedet kaldtes engang Zuickerbrood - opkaldt af hollandske hvalfangere i 1600 tallet som syntes, at bjergene lignede gammeldags sukkertoppe.
Jørns far var en meget ung nordjyde, der efter at have mødt Jørns grønlandske mor i Hellerup, begav sig ud på eventyret at starte familie og åbne sin egen lille købmandshandel i Maniitsoq. Byen havde i 1950’erne ca. 1500 indbyggere og er i dag vokset til omkring 3.700 indbyggere.
Så det var noget af et eventyr, Jørns far og mor havde kastet sig ud i. Samme år hvor grundlovsændringen afsluttede den Kongelige Grønlandske Handels monopol og gjorde Grønland til et amt. Jørns mor arbejdede først på Maniitsoqs postkontor og senere i Politiembedet som kontorassistent. Hun var, hvis ikke den første så, blandt de allerførste kontoruddannede kvinder i Grønland.
Som fire-årig rejste Jørn til Danmark sammen med sin familie. I sin ungdom i Roskilde funderede Jørn undertiden over det mærkelige i at han ikke kunne tale grønlandsk, men dog alligevel havde formået at lære en 4-5 andre sprog. Så efter gymnasiet besluttede han selv at tage kontakt til hans familie i Fiskenæsset lidt syd for Nuuk.
Herefter deltog Jørn i flere arkæologiske projekter og ekspeditioner:
- Aasivissuit projektet – en arkæologisk udgravning af renjæger lejr.
- Knud Rasmussen Mindeekspedition til Kap Seddon, Melvillebugten.
- Ejnar Mikkelsens Mindeekspedition 2000 km i kajak i Østgrønland.
- Etno-arkæologisk udgravning af Ikaasap Iddiva, Kulusuk og Tasiilaq.
- Et års feltarbejde i Nordalaska med hvalfangst og ophold i olie felterne.
Jørn færdiggjorde sin magister-konference i 1989 og flyttede til Nuuk, hvor han fik arbejde på NI Handelsskolen og Journalist Uddannelsen i Grønland. Det første år i tæt samarbejde med Kuupik Kleist, den senere landsstyreformand. Her lavede Jørn en medieundersøgelse, underviste i TV og videoproduktion og arrangerede mediekurser for lokal TV og mediefolk.
Der blev også gennemført en studietur Next Stop Sovjet med journalisteleverne til Moskva. Senere sammen med Kunstskole Leder, Arnannguaq Høegh for Kunstskolens elever til Leningrad, Magadan og Ueleen i Chukotka, Sibirien.
For at gøre en lang historie kort har Jørn Berglund også arbejdet på Ilisimatusarfik-Grønlands Universitet, Grønlands Statistik, Kalaallit Nunaata Radioa (KNR), Qorsussuaq Skole og Nuuk Kunstmuseum. På sidstnævnte kuraterede han åbningsudstillingen af den nye kunstfløj i 2007.
Grønland før og nu
Jørn fortæller den fantastiske historie om Inuit kulturens tilknytning til de gamle mammut jægere. Det historiske forløb ridses op fra Grønlands kolonisering og efterfølgende afkolonisering. Hvor langt er vi (Grønland/Danmark) nået og hvor er vi på hen?
Foredragets hovedpunkter:
- Forhistoriske Inuit og Nordboerne.
- Hans Egede starter i 1721 den første koloni.
- Klimaændringer i Arktis
- Militære udfordringer
- Grønlands fremtid
Klimaændringer og Arktis
Udledning af CO2 og ændringer af klodens klimaforhold har medført en omfattende afsmeltning af blandt andet Nordpolens ishav. Hvorfor er interessen for Arktis mon stigende? Vi sætter fokus på to vigtige områder:
Ishavets åbning vil ændre sejlruter og fragttrafikken på verdenshavene.
Forsvars situationen i Arktis er under forandring.
Den sikkerhedspolitiske situation i Arktis har været kendetegnet ved alle parters ønske om fred. Situationen omkring Hans Ø eller ’Tartupaluk’ som øen, der ligger mellem Canada og Grønland, hedder, er et interessant eksempel på dette.
Foredraget udstikker sigtepunkter og opfordrer til revurdering af måden vi tænker forholdet mellem Danmark og Arktis. Hvordan vi kan indgå i nye og berigende fællesskaber.
Rigsfællesskabet og Grønlands selvstyre
Rigsfælleskabet
Hvad er Rigsfælleskabet egentlig og hvor er Grønland på vej hen?
Jørn Berglund fortæller om Grønlands kæmpe store udviklingspotentiale og om partnerskabet i Rigsfællesskabet set i lyset af 10 året for Grønlands Selvstyre, Præsident Trump’s Grønlands- udspil, Indlandsisens og Ishavets afsmeltning
Ønsket om selvstyre bygger både på faktuelle, og følelsesmæssige forhold. De sidstnævnte kan grupperes under blandt andre identitets- og holdningsmæssige emner. Foredraget giver mulighed for deltagerne, at fortælle om og få respons på deres følelser for og erfaringer med Grønland.
Grønlands Selvstyre
Det er 10 år siden at Grønland indførte Selvstyre.
Et overvældende flertal på omkring 75 % af Grønlands befolkning stemte for dette.
Identitet og følelsesmæssige forhold.
Mål og midler til gennemførelse og realisering af selvstyret.
Grønlands kæmpe udviklings potentiale
I dag er fiskeri og fangst det bærende erhverv. Turisme og minevirksomhed er stadig i sin vorden, men har store potentialer for videre udvikling. Bloktilskuddet udgør stadig en stor del af Grønlands økonomi. Vi ser på barrierer og muligheder på disse områder.
Jørn Berglund præsenterer et overblik over historiske, identitetsmæssige og faktuelle emner vedrørende Selvstyrets indførsel og hvor vi står i dag. Aktuelt har situationen i Østgrønland påkaldt sig opmærksomhed med behov for særlig indsats fra partnerskabet i Rigsfællesskabet og etablering af nye landingsbaner. Der etableres dialog med tilhørere om egne erfaringer og oplevelser med Grønland samt om hvor Grønland er på vej hen.
Målgrupper: Gymnasier, Højskoler, Menighedsråd, Foreninger, Erhvervsskoler, Efterskoler, Klubber, Virksomheder, Organisationer, Råd, Kommuner, Ministerier mv.
