– en fortælling om psykisk sygdom
Flere og flere træder frem og fortæller om sygdomme og kriser. Det er som om vi ikke kan få nok af at høre om den og dens kræftsygdom, eller krænkelse, eller depression. Man kan tænke det nogle gange bliver en lidt usmagelig trend.
Der må være en balance mellem at stå frem og fortælle fra den private sfære, og så det faktum at det skal komme nogen til gode. Undertegnede er – måske – en slags overlever: jeg har overlevet (og forsøger at overleve) utallige depressioner, perioder med angst, indlæggelser og misbrug.
Foredraget beretter om et svært liv på kanten; hvor det liv har været og hvad det har oplevet? Hvad det har høstet af erfaringer, og hvad disse erfaringer kan bruges til? Foredraget kredser om psykisk sygdom, om samfundets udsatte unge, om krisens natur, samt dens potentiale. Foredraget henvender sig til mennesker i sårbare positioner, til pårørende, til nysgerrige og fagfolk – der måske alle som en er nysgerrige på krisens afgrund, forvandlingens anatomi, samt bevægelse i al almindelighed.
Men – der er ikke noget, der ikke er godt for noget: det at have været til rotterne kan måske vise sig at være en slags gevinst henad vejen? En ny fortælling opstår. Et større skattekammer af viden. Et foredrag eller to, der gør at man møder nye mennesker. Indsigt i kunst, indsigt i andre mennesker; måske kommer der ud af krisens fortræd en bog.
Den store byrde er måske møjsommeligt brugt til noget positivt.
Samfundet spæner afsted. De unge taster løs. Mange går ned med stress. Det er som om store kræfter forlanger af os at vi løber hurtigere og hurtigere.
Det giver mindre plads til bøger og litteratur. Bogen er langsomhedens sted, eftertankens sted – omsorgens sted. Dette foredrag kredser om samfundets hastighed, om litteraturens plads i dette fortravlede samfund; hvad er litteratur? Hvad kan den? Hvilket liv ønsker vi at leve?
Foredraget inddrager mit eget forfatterskab og byder på oplæsning.
- Hvilken slags litteratur er det?
- Er det en kritisk litteratur, og hvorfor er monstro den kritiske og langsomme litteratur nødvendig?
- Er vi på vej mod en ny analfabetisk epoke, hvor de unge er for rastløse til at læse og hvor vi andre hovedkulds højst magter at sluge en bestsellerkrimi?
- Er bogen på vej ud?
- Er bogen i fremtiden reserveret en lille, nærsynet elite?
Vi snakker om den store litteratur og hvad den kan, hvad dens virkemidler er. Det er som om den ambitiøse litteratur opererer med en slags etik, men hvilken?
