Han har sprunget faldskærm over verdens tinder i Himalaya, og vandret i store dele af verden. Ejet en faldskærmsskole i Danmark, og boet i blandt andet USA og New Zealand.
Kim nyder at opleve verden, både den jyske hede, Alaskas ødemark og de New Zealandske alper. Eventyr er for ham ikke geografisk betinget.
Kim er vokset op i en faldskærmsklub, og sprang hans første tandemspring som 9 årig. På hans 16 års fødselsdag startede han som solospringer.
Som 23 årig fik han en ide om at jeg ville leve som faldskærmsinstruktør og fotograf, og præcis 12 dage senere stod han i lufthavnen i San Francisco og ventede på at blive hentet af hans nye arbejdsgiver. Her startede det. Følelsen af aldrig at være hjemme noget sted, for han har boet og følt sig hjemme mange steder rundt om i verden. Der er en konstant udlængsel.
I 2015 etablerede Kim et professionelt faldskærmscenter i Danmark, som skulle give de danske og nordeuropæiske faldskærmsspringere det de hungrede efter. Det var en tid som lærte Kim meget om ledelse, mennesker og livet som selvstændig. I forbindelse med Dropzone Denmark har han været involveret i afvikling af verdensmesterskaber, verdensrekorder, Hollywood filmoptagelser, og udviklingen og uddannelsen af en masse fantastiske mennesker. Det var en fantastisk tid, og det var også i denne tid han fik smag for udelivet og de store eventyr livet også kan byde på.
Kim begyndte sine rejser ud i naturen som en måde at komme væk og få ro i hovedet, og lærte her hurtigt, at det er som Troels Kløvedal sagde: “Verden bliver ikke mindre og mindre. Hver gang du drejer til højre, er der en hel verden til venstre du ikke ser”.
Verden bliver tværtimod større og større jo mere man ser, og Kim drømmer altid om nye ture og eventyr.
Kims hjerte brænder for at fortælle om andre måder at leve på, at følge sine drømme og kaste sig ud i nye ting. Det er for Kim vigtigt at formidle budskabet om at det er okay at gå sine egne veje, og ikke nødvendigvis følge flokken.