Kim Kenneth’s baggrund for at blive tryllekunstner kommer af, at hans far var en ganske talentfuld og succesfuld tryllekunstner – dog aldrig professionel. Igennem ham blev han inspireret og som bare 6 årig stod Kim første gang på en scene med et rigtig trylleakt.
I teenage-årene udviklede det sig – han deltog i mange konkurrencer og vandt flere præmier. Efter endt handelsuddannelse tog Kim Kenneth springet som professionel. Meningen var, at rejse og se verden en 2-3 år, men her 31 år efter. Har han rejst stort set hele verden rundt – dog mest i Vesteuropa – med hans Grand Illusions og manipulationer. Shows i de store internationale cirkus, forlystelsesparker, og et utal af varitéer – cabareter samt is-revy shows.
Kim Kenneth mødte sin kone, Jessica. Hun er født ind i den italienske cirkusfamilie, Caveagna. Hun er 5. generation. Fra hun var 8 år gammel har hun optrådt med mange forskellige cirkusdiscipliner. Hendes speciale er en spektakulær og original sable balance. I 2003 mødte Jessica og Kim hinanden på et engagement i Bruxelles – sød musik opstod – og de har været et par både privat og på scenen lige siden.