Foredraget tager udgangspunkt i hans eget liv. Kurt Flemming fortæller om en fantastisk barndom Om en meget svær skoletid. Om at træffe svære valg.
Om en lang idrætskarriere på højt niveau. Om drømmen, om at blive artist, på trods af et lille talent, men en stor vilje. Om at bevare det positive, selv når døden kommer meget tæt på.
Om at lave 900 – 1.000 forestillinger hvert år og alligevel glæde sig til den næste.
Ud over jobbet som Bakkens Pjerrot i 23 år, skriver Kurt Flemming også noveller, teaterstykker, revynumre, er mimer, skuespiller, instruktør og spiller også dukketeater. Han underviser unge talenter, producerer forestillinger til andre artister og underviser i mime og sceneoptræden.