fbpx
Lars Hannibal bifald

Del på:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Lars Hannibal

Musiker og musikalsk foredragsholder om hans liv i musikkens tjeneste.

  • Om Lars Hannibal
  • Foredrag
  • Anmeldelser

Guitaristen Lars Hannibal, som er mest kendt for sit mangeårige samarbejde med Michala Petri, har haft en bemærkelsesværdig karriere som spænder over 50 år.

I foredragskoncerten foretager Lars Hannibal nogle nedslag, og trækker på sine mange erfaringer både som musiker og som underviser af børn og voksne i alle aldre. Han reflekterer bla.-  med udgangspunkt i egne erfaringer, over kunstens og musikkens betydning, om det at have nogle rollemodeller, det fællesskabs og identitets rum som musikken skaber, og om betydningen af vores enestående Danske Sangskat.

Undervejs skaber Lars Hannibal med sin guitar rum til at lade tankerne flyve. Han spiller bla. temaet fra ”Deer Hunter”, som i hans indspilning er streamet 3.500.000 gange alene på Spotify, og andre poplærer guitar klassikere, og egne arrangementer af Danske Sange. Der bliver også mulighed for dialog med publikum.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lars Hannibal er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

For booking af Lars Hannibal ring til - tlf. 7026 0100

I Musikkens Tjeneste

Selv om musikken altid har fyldt meget i hans liv, har Lars også været optaget af,- og haft en stor appetit og nysgerrighed på livet omkring ham, og taget aktivt del i det danske samfund. Nedenstående er nogle nedslag.

Lars startede i midten af 1960erne med at spille guitar, - det var folk og rock der optog ham i de tidlige år, - og inspirationerne var bl.a. Bob Dylan, The Beatles og Jimmy Hendrix. Senere blev også andre former for rytmisk musik en del af hans virke, specielt den modale jazzmusik. Lars startede med at undervise en masse børn og unge, og deres forældre, i guitar i 1969 på Gjellerupskolen i Brabrand ved Århus.

Efter HF-eksamen i 1970, og et par efterfølgende inspirations år, studerede Lars klassisk guitar på konservatoriet i Århus og lut i Haag i Holland fra 1972-1980. Samtidig med hans studier, hans “gigs” med de 2 Århus bands Kollektiv Krogsbæk og 1001 Watt og hans mange koncerter, underviste Lars fra 1972-1991 på henholdsvis Det Jyske Musikkonservatorium og Socialpædagogisk Seminarium i Århus, hvor Lars også i en årrække var lærerrådsformand. I denne periode boede Lars i Storring mellem Silkeborg og Århus i 16 år sammen med hans daværende kæreste, psykolog Lil Wittrup og hans 3 ”ikke biologiske børn” - Louise, Nikolaj og Ebbe.

Duo Concertante, som Lars i 1980 dannede sammen med hans gode ven violinisten Kim Sjøgren, eksisterede frem til 1994. De spillede mere end 1.000 koncerter i Danmark og rundt i Europa, lavede masser af TV og indspillede 10 CD’er for EMI. De udviklede sammen en meget anderledes, ligefrem og stærkt kommunikerende og formidlende koncertform, som var et brud med den traditionelle klassiske koncertform. Deres 10 års jubilæums koncert blev spillet i Wigmore Hall i London i 1990, hvor de bla. spillede Palle Mikkelborg´s Journey. Det var første gang man i denne traditionsrige sal kunne opleve elektrisk forstærket musik!

Siden 1992 har Lars spillet næsten 2.000 koncerter sammen med hans ex. kone Michala Petri,- i både små og store kirker, forsamlingshuse og de største internationale koncertsale og festivals. De var gift fra 1992 til 2008. Repertoiret spænder fra tidlig renæssance musik, over barok, klassisk og romantisk musik, til nye værker skrevet specielt til Petri/Hannibal Duo. I 2022 kan de fejre 30 års Duo jubilæum. Sammen har de udgivet 8 CD’er. Det seneste album BLUE med hans egne kompositioner og arrangementer af Danske Sange udkom i oktober 2020, markerede hans 50 års jubilæum som professionel musiker. På dette album medvirker også deres 2 døtre Agnete og Amalie på 3 af hans sange.

Pladeselskabet OUR Recordings www.ourrecordings.com  startede Michala Petri og Lars sammen 1. november 2006. De har nu udgivet 48 albums, som har modtaget mange nationale og internationale priser, bla. ECHO KLASSIK Award og OPUS KLASSIK Award (Tyskland), fire Grammy nominations (US)  Gramophone Award nomination (UK), Diapason d´Or de l´année 2015 (Frankrig) ICMA 2016 Award og ICMA 2017 og 2019 nomination (International Classic Music Award) Danish Music Award (P2 Prisen) 2016 og 2019 for Bedste Danske udgivelse, og i 2021 “P2 Lytter Prisen” som “Bedste Album”,  3 Danish Music Award nominations, FMA Award 2016, Gold and 3 Silver Global Music Awards, og mange Editor Choice i Gramophone og ”CD of the Month” i BBC Music Magazine.

Hans nysgerrighed overfor andre genrer har også ført til mange utraditionelle konstellationer gennem årene, - bla. Birth of a Quartet med Palle Mikkelborg, Niels-Henning Ørsted Petersen og Kim Sjørgren, tournéer med Svend Asmussen, koncerter og indspilninger med Birthe Kjær, cross-over bandet 3 x Lars med sangeren Lars Thodberg Bertelsen og jazz bassisten Lars Ole Gotfredsen, ballet projekter med koreograferne Eske Holm og Christopher Bruce o.m.a.

De sidste mange år har Lars arbejdet sammen med Ghita Nørby, - de kalder deres forestilling for I Ord og Toner. Denne titel dækker over at de samtaler om emner de er optaget af, og Ghita læser eventyr og Lars spiller musik. Denne frie form, uden manuskript, er både meget spændende og krævende, men den ejer øjeblikkets mulighed for at en unik oplevelse sammen med publikum. I forestillingen Musik og Eventyr medvirker også Michala Petri.

I 2004 startede Lars projektet Dialogue-East meets West - og har siden arbejdet med kinesisk musik, musikere og komponister i Kina, Europa og Danmark. Fra 2008-2010 arbejdede Lars som kurator for det danske kulturprogram på EXPO 2010 i Shanghai, incl. den Danske Galla koncert som blev set af 200.000.000 kinesere på CCTV.

Lars har også arbejdet som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, bl.a. var Lars i 2002 i Tanzania for at samle penge ind til et AIDS projekt, og i 2008 var Lars rundt i Danmark, sammen med Lone Hertz, for at samle penge ind til minerydning i Albanien. Som en konsekvens af hans interesse for kommunikation og ledelse, har Lars de seneste 10 år været medlem af VL4, i netværket for Danske Virksomheds Ledere. I de sidste 13 år har Lars været Grammy Voting Member New York Chapter,- og I mange år var Lars i bestyrelsen for koret Ars Nova.

Lars bor i dag på Frederiksberg sammen med hans kone, modedesigner Annette Meyer. Efter 1½ år hvor Corona pandemien stort set har afholdt ham fra at udøve hans erhverv, er koncerterne igen begyndt at komme i kalenderen både i Danmark og i udlandet, og Lars arbejder pt. med at skrive musik til kinesisk poesi fra Tang Dynastiet. Disse digte, som insisterer på mennesket samhørighed med naturen, har i dag en meget stærk aktualitet.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lars Hannibal er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

For booking af Lars Hannibal ring til - tlf. 7026 0100

Ingen anmeldelser på foredragsholderen...
...men de kommer!

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Del på facebook
Del på linkedin
Bliv inspireret af os

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.