Lars Ranthe er lige nu her, der og alle vegne. Det skyldes hans insisteren på altid at prøve noget nyt, så han hverken stagnerer i en rolle eller i tilværelsen. – “Er man ikke i bevægelse, mister man nemlig stille og roligt friheden til at være sig selv“.
Selvom Lars Ranthe altid har vidst, at han skulle være skuespiller, har han også lavet en masse andre ting. Som ung var han elitegymnast. Det var derigennem, han fik sine første roller i filmen “Gummi-Tarzan” (1981) og serien “Crash” (1984). I dag trækker han stadig på sine unge år. For de har både målrettet ham og været med til at fordre den energi, der buldrer af sted i hans krop.
“Jeg har altid stræbt. Ikke i skolen med hovedet i bøgerne, men jeg har altid haft et enormt stort behov for at blive set og en tro på egne evner. Det er næsten latterligt, men jeg var ikke nået så langt, som jeg er, uden lige netop det.” – Samme ræsonnement strømmer også igennem ham, når han tænker på de frie år, han tog sig efter gymnasiet. De år var nemlig ikke målrettede, selvom han godt vidste, at han ville være skuespiller. Den manglende retning priser Lars Ranthe sig imidlertid lykkelig for i dag.
Ifølge Lars Ranthe så kræver frihed og energi også en del plads. Den skal man turde give, hvis man vil elskes. For hvis man først er groet sammen med de fastforrentede lån og sidder ude i tilværelsen og lugter af hæk, er der ikke meget ved livet. Medmindre man ofte kan bryde ud af dagligdagens trummerum og gøre sig til sin egen inden for de rammer, man ønsker.
