Lisbeth Weitemeyer

– kongelig svigersøn, rigshofmester og landsforræder.

Historien om Corfitz Ulfeldt er et dramatisk og væsentligt stykke danmarkshistorie om en tid, hvor det danske rige bevægede sig mellem stormagt og bankerot, tæt på tilintetgørelse. Historien om Corfitz Ulfeldt er også historien om personlig ærgerrighed og grådighed, korruption og bedrag, forfængelighed og primadonnanykker. Det er historien om en usædvanlig begavelse og karismatisk personlighed, der kunne både tryllebinde og frastøde de mennesker, der var omkring ham.

Han blev født i 1606 ind i en betydningsfuld adelsslægt og fik al den uddannelse, der skulle til for at sikre ham en stilling i kongens tjeneste.  Han fik både en kongelig tjeneste og en kongelig datter, da han blev gift med Christian 4.’s og Kirsten Munks datter, Leonora Christina. Med tiden og med ægteskabet avancerede han til rigets højeste embede som rigshofmester, hvor ægteparret nød rigdom og status både i Danmark og i udlandet.

Med Frederik 3.’s tronbestigelse var Ulfeldts karriere slut og parrets personlige deroute tog fart med flugten fra Danmark, der førte til Ulfeldts landsforræderi og Leonora Christinas fangenskab i Blåtårn.

I foredraget giver Lisbeth eksempler på, hvordan hun har arbejdet med faktuelle hændelser, lokaliteter m.v. og hvordan Lisbeth sætter det faktuelle stof sammen med dramatiserede afsnit, der bliver en kombination af fakta og fiktion, hvor fiktionen lægger sig tæt op ad person og hændelse og lokalitet.

Et foredrag om forventning og glæde, om skuffelse og forelskelse, om begær og lidenskab, vrede, sorg og et menneskes værdighed til trods for stor fattigdom.

Hun voksede op på Tjele ved Viborg og hos en slægtning i København. Da hun var ganske lille døde hendes mor fra sine to døtre, der blev overladt til tjenestefolk og en rebelsk og temperamentsfuld far, herremanden Erik Grubbe. Efter sin hustrus død tog han den jævne Ane Jensdatter i huset og til sin seng. 17 år gammel blev Marie gift med Frederik 3.’s søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, der nød stor gunst både hos sin far og sin halvbror, Christian 5. Men ægteskabet gik i stykker og Gyldenløve sendte Marie retur til sin far på Tjele. Snart blev hun gift igen, forelskede sig i sin kusk, Søren, skilt igen og flygtede sammen med Søren til Falster, hvor de kom til at bo i Boerhuset ved Grønsund. Her gik Marie sin undergang i møde, da Søren kom i fængsel efter mordet på en skipper.

Historien om Marie Grubbe er historien om en kvinde, der fulgte sine lidenskaber og gik sine egne veje – bort fra tidens konventioner og forventninger til en kvinde af gammel, anset dansk adel, gift ind i kongehus og adelslægt. Men historien er universel. Den handler om kvinder – og mænd – til alle tider – og den bringer os både tilbage i tiden og frem til i dag.

Et indsigtsfuldt foredrag om tiden for længe siden, der dog bringer os frem til i dag. Jeg lavede et fortællearrangement om Marie for en 8. klasse, og bagefter sagde én af drengene, medens han så tænksom ud: ”Nå, jamen det er jo ligesom i dag…”

Varighed: 2 x 45 min.

I efteråret 1686 slæbte Jørgen Arenfeldt, herremand på godset Rugård ved Ebeltoft, sin sidste heksekvinde til København for at møde i Højesteret. Her skulle han forklare sin sag og sagen var forfølgelsen af Anne Sø Sørensdatter fra Boeslum ved Ebeltoft, som Arenfeldt havde haft i sit fangehul på herregården og siden fået dømt til døden på bålet ved Landsretten i Viborg.

Anne Sø, der blev kaldt Blommen for sin skønhed, var ét af Arenfeldt mange ofre i en tid, hvor kvinder og mænd kunne blive forfulgt, pint og plaget for deres særegenhed. Anne var synsk og kunne i det hele taget mere end sit Fader Vor. Hun havde taget ved lære af sin mor, der var blevet brændt af samme årsag, og nu var det altså datterens tur.

Tiden fostrede kvinder, der søgte at tjene til dagen og vejen med signen og manen, blande urter og hjælpe til, hvor der var ondt i gærde hos en barselskvinde eller et dyr, der led nød. Men gik livet hende imod, kunne hun også bringe ondt til huse, gøre kvinder golde og mænd impotente, gøre høsten ringe – og – ja listen var lang og straffene bestialske.

Hvordan kunne det gå til, at netop Jørgen Arenfeldt blev en væsentlig årsag til, at hekseforfølgelserne kom i gang og, at heksebålene igen kom til at blusse, efter at have været slukket i henved 30 år og at netop sagen om Anne Sø fik bålene slukket igen?

Hør hvordan det gik til i foredraget om en sort periode i vores historie, hvor tro og overtro, analfabetisme, uvidenhed, autoritetstro og magt gik hånd i hånd.

Men – de kaldte ham den gode mand, for god er den, der ønske at udrydde alt ondt fra sin jord og sit gods….

Varighed: 2 x 45 min.

Om der findes nisser? Ja, det gør der da, og det vil Lisbeth Weitemeyer fortælle om i foredraget om jul og juleskikke, traditioner og julens symboler.

Hvornår kom juletræet til Danmark og hvad symboliserer det? Og gaverne og pynten, hvor kommer det fra – ligesom adventskransen – hvorfor er båndene lilla? Spiste man and i gamle dage og hvorfor kommer man godter på juletræet, og har man altid holdt fri juleaften og er julegrisen en særlig race?

Kom og vær med til et hyggeligt, muntert og eftertænksomt før-jul program, der bringer os i den rette stemning ved eventyr og sange, historier og fortælling om julens traditioner gennem tiden – og om nisserne. I foredraget blander gammelt sig med nyt og engle blander sig med nisser i et udvalg af smukke historier og eventyr. Vi skal tilbage til en tid, hvor julen var hvid og kanen blev trukket af heste, når familie og tjenestefolk tog til julegudstjeneste.

I stearinlysenes skær og til duften af gran, kaffe og bagværk skal vi lytte til genfortællinger og oplæsning, vi skal synge nogle af julens dejlige sange.

H. C. Andersens ”Grantræet”, Selma Lagerlöfs ”Den hellige nat”, digte fra J. Krohns dejlige bog om ”Peters jul” og andre julefortællinger.

Vi skal også mærke julestemningen i Lisbeths egen julebod. (Lisbeth tager nogle rekvisitter med + bøger)

I foredraget følger vi én af Sveriges største forfattere. Vi hører om barndommen på Mårbacka, hvor familiens deroute både kom til at præge Selma Lagerlöfs liv og forfatterskab, og vi hører om hendes lærerindestudier i Stockholm, som førte hende videre til den svære debut med romanen Gösta Berlings Sags.

I anden del af foredraget skal vi høre om, hvordan romanen Jerusalem blev skabt, og om hvordan den lå til grund for Selmas verdensgennembrud og Nobelprismodtagelse. Som afslutning kommer vi tilbage til Mårbacka, hvor Selma døde, efter at hun havde købt gården tilbage i 1907.

Foredraget suppleres af smukke billeder fra rejser i Sverige og ikke mindst i Värmland, og Lisbeth medbringer også litteratur og rekvisitter.

Foredraget om Danmarks store eventyrdigter og forfatter er et causeri over hans liv fra fødsel til død med fokus på hans opvækst og liv i Danmark. Vi synger et par af hans sange og lytter til uddrag af hans eventyr.

Mit foredrag om H. C. Andersen er en respektfuld rejse gennem hans barndom, besværlige skolegang og entré på Det Kongelige Teater og videre til forfatterskabet lukkede sig op for ham og gav ham adgang til rejser i både udlandet og rundt i Danmark, hvor han blev en skattet gæst i aristokratiske kredse. Overalt fandt han inspiration til sit forfatterskab og sine sange, men i sig bar han også både sorg og længsel – og ikke mindst bardommens og skolegangens traume.

Men vi må ikke glemme glimtet i øjet og det muntre i fortællingen om Andersen, for han var selv en munter mand.

H. C. Andersen er også på forskellig måde  blevet misforstået –  det søger jeg at få rede på i min beretning om, hvorfor han var så skattet en gæst i de store huse både i udlandet og ikke mindst i Danmark.

Varighed: 2 x 45 min

Det lå ikke i kortene, at de skulle blive kunstnere. Tiden, normerne og konventionerne ville noget andet. Lidt undervisning med kridt og ler, ja vist, det gik an og hørte endda til almen dannelse, men at det skulle føre til en uddannelse på trods, i en tid, hvor kvinden giftede sig, fik børn, var husmor, husholderske og hustru, det var et særsyn.

I foredraget følger vi tre kvindelige kunstnere, der hver især fulgte deres passion for den kunst, de følte sig kaldet til at udføre på trods af, at den tid de levede i, også blev deres modstrid.

Hør hvordan kærlighed, familieliv og kunstens kald har skabt en ganske særlig historie om tre af vore store kvindelige kunstneres kamp for deres virke i modgang og medgang.

Alhed Larsen var kunstmaler og gift med kunsmaleren Johannes Larsen, Anne Marie Carl Nielsen var billedhugger og gift med komponisten Carl Nielsen og Agnes Slott-Møller var kunstmaler og gift med kunstmaler og underviser ved kunstakademiet, Harald Slott-Møller.

Tre kvinder med hver sit særegne kunstneriske udtryk.

Varighed: 2 x 45 min.

Dorothea og Margrethe – to dronninger af tiden

I foredraget skal vi høre om to dronninger, der hver i sær har sat præg på deres tid som dronning som regent i Danmark.

Da Dorothea af Sachsen-Lauenburg og prinsesse Magrethe blev født, lå det ikke i kortene, at de skulle blive dronninger i Danmark. De var begge prinsesser af fødsel, men den ene giftede sig med en hertug, der ikke var en selvfølgelig arveing til den danske trone, og den anden blev født i en tid, hvor kun mandlige efterkommere af det regerende kongepar var efterfølgere til den danske trone.

I foredraget skal vi høre om vejen til dronningeværdigheden og de statsomvæltninger, der banede vejen for dem begge. For Dorothea skulle en kirg afsluttes og vindes af hendes ægtemand, hertug Christian, og for Margrethe skulle en Grundlovsændring til, før arvefølgen tilfaldt en kvinde.

Begge dronninger har sat præg på deres tid og i deres liv og virke finder vi bemærkelsesværdig mange lighedspunkter. Hør hvordan i foredraget om to dronninger, der har sat deres personlige, kærlige og utrættelige aftryk på vores historie.

Den ene var dronning i 37 år – den anden har i 2022 50 års jubilæum.

Varighed: 2 x 45 min.