”Måske er livet skruet sådan sammen, at vi altid – hver eneste dag i vores liv – får en chance for at hele vores sår, får en chance for udvikling. Vi skal bare gribe den” (Fra bogen ”Vejen tilbage” af Lone Holm)
Med afsæt i sin selvbiografiske bog ”Vejen tilbage” fortæller Lone Holm om at vokse op med en mor, der var alkoholiker, og en stedfar, der med manipulation skabte et psykologisk fængsel og forgreb sig på hende.
Hendes håb er at bidrage til, at andre, der har været udsat for overgreb, mødes anderledes i verden, og at de dermed får styrke til at lægge skammen fra sig.
Som ung fik hun hjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser. En hjælp, der i bogen beskrives med udgangspunkt i dagbøger fra den tid.
Hendes fortælling giver et unikt indblik i, hvilke tanker og følelser, hun gik med som barn. Med afsæt i sin personlige oplevelse løfter hun en flig af den komplekse psykologi bag overgreb og barnets reaktioner.
Hun redegør for den rettidige hjælp, hun fik som ung, der betød, at hun kom videre med både uddannelse, arbejde og et godt liv. Undervejs er der inspirerende, konkrete eksempler på hvad, der hjalp hende, og hvordan det fik hende til at handle anderledes i sit liv på det tidspunkt.
Der trækkes også et spor op til nutiden og processen med at kigge tilbage under arbejdet med bogen, der undervejs ændrede karakter fra at være en roman til at være en ren selvbiografi.
Skriveprocessen og udgivelsen fik hende til endeligt at slippe skyldfølelsen, skammen og selvbebrejdelserne – og til at nå frem til en følelse af at være god nok lige præcis, som hun er.
