Margaret Lindhardt har i 36 år været en kendt stemme i radioen bl.a. som vært på programmer som Go’morgen P3, P4 Aften og ikke mindst det legendariske ønskeprogram Giro 413, som hun har stået for i næsten 20 år.
Hun har desuden fortalt flere hundrede historier om Danmark og danskerne i programmet Danmark kort og lagt stemme til stort set alle emner og programtyper både på radio og TV, f.eks. dokumentarprogrammer, ungdomsudsendelser, drama og satire.
Mød personen bag stemmen og hør om et langt og farverigt liv inden for murene i DR og om både sjove, overraskende og nervepirrende oplevelser fra de mange år ved mikrofonen.
Kan bookes solo eller med musiker.
Højskolesangbogen - foredrag og fællessang
Fællessang er en berigende måde at være sammen på. Man bliver simpelthen glad af at synge sammen med andre - ikke mindst når det drejer sig om de kendte og elskede sange, der er samlet i Højskolesangbogen. Det er bl.a. sange om naturen, historien, kærligheden - og det at være dansk. I dem ligger vores fælles historie, identitet og kulturarv, og de taler så smukt til både hjertet og hjernen.
Margaret Lindhardt sammensætter en blandet buket af gamle og nye sange fra Højskolesangbogen og synger for, og undervejs fortæller hun om sangene - og om sit eget forhold til den danske sangskat, som hun har levet tæt med siden barndommen.
En professionel pianist spiller til.
Arrangøren sørger for seneste udgave af Højskolesangbogen.
Hvordan bruger du din stemme - hvordan lyder den?
Det er ikke noget, de fleste tænker særligt meget over til hverdag, men stemmen har stor betydning for, hvordan man bliver hørt og opfattet, og hvilken gennemslagskraft man har over for sine omgivelser. Margaret Lindhardt har haft sin stemme som arbejdsredskab i radioen gennem 36 år og har bl.a. brugt den som radiovært på Giro 413 og en masse andre musikprogrammer.
Hun har fortalt flere hundrede historier om Danmark og danskerne i programmet Danmark kort og lagt stemme til stort set alle emner og programtyper både på radio og TV, f.eks. dokumentarprogrammer, ungdomsudsendelser, drama og satire.
I de seneste 16 år hun desuden undervist i stemmebrug og formidling, og hun øser af sin erfaring og giver gode råd og praktiske øvelser til, hvordan du kan bruge din stemme bedst muligt.