fbpx
mehran-zandian-bifald

Del på:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Mehran Zandian

Kok, forfatter og foredragsholder med udgangspunkt i sin kogebog fortæller om sit fødeland Iran.

  • Om Mehran Zandian
  • Foredrag
  • Anmeldelser

Mehran er både kogebogsforfatter og kunstner. Han er en inkarneret kok, der brænder for historierne bag madkulturen. Med udgangspunkt i sin kogebog “Mine Persiske Livretter” fortæller Mehran om sit fødeland Iran og deler ud af anekdoter, historier og ikke mindst opskrifter fra barns ben til nu.

Mehran Zandians historie

Hans historie er en anderledes historie om Iran. En, som man efterhånden ikke kan associere med dette land længere. For den handler nemlig ikke om kvindeundertrykkelse, krig, vold og traumatiserede mennesker på flugt. Det er en historie om Mehrans opvækst under de fredelige og glade tider i Iran.

I årtier er Vesten blevet bombarderet med den ene sørgelige nyhed efter den anden fra Mellemøsten og herunder Iran. Nu fortjener danskerne, at høre om den fredelige side af Iran. Om hvordan det var, at leve i Iran, før islamisterne overtog magten. Hvordan eller hvornår livet igen kan blive normaliseret i Iran og resten af regionen. For der sker nemlig rigtig meget i Iran, ud over det man ser og hører i medieboksen!

Tiden gik bl.a. med uendelige dukkerter i det behageligt varme saltvandshav og opdagelser af nye skjulesteder og legepladser inde i de grønne villakvarterer med labyrinter af palmer og eksotiske blomster. At spille pool, bordfodbold og pingpong i sportsklubben og nyde iskolde smoothies, shakes, sodavand, is, deep pan-pizza eller en burger på vores stamsandwichbar. Hver aften blev der spillet og sunget persisk pop og traditionel musik i udendørskabareten ved stranden, og lidt længere nede lå diskoteket, hvor det yngre publikum gav den gas til den lyse morgen. Det var på det dansegulv, jeg fyrede mine første officielle dansetrin af …

Et gammelt iransk ordsprog lyder: “Fjender kan ikke spise sammen”. I det øjeblik man sætter sig omkring et bord, opstår der sympati. Også på et ubevidst plan. Det at dele mad med hinanden handler om at give hinanden gaver.

Workshops med Mehran

’Det Persiske køkken’

Mellemøstlig mad er meget mere end shawarma, humus, falafel og baba ganoush. De retter kendte vi ikke engang i Iran. Mehrans første falafel, nogensinde, fik han i København!

Mehran præsenterede i 2016 det persiske køkken i form af street food i en nyere version. Resultatet blev en food truck med persisk street food. En underfundig kombination af opskrifter med et moderne visuelt udtryk og ikke mindst høje kvalitetsråvarer.

Det, han elsker ved det persiske køkken, er de simple kombinationer af råvarer. Kunsten er, at man stadigvæk skal kunne smage råvarerne, uden at maden bliver overkrydret eller for stærkt. Persisk mad er nemlig ikke stærk. Derudover er det et super sundt køkken! Det er et “flødeløs” køkken. Selv desserterne laves uden fløde. Smagen fremkaldes ofte igennem krydderurter og syrlige bær og frugter. Syrligheden er nemlig kendetegnet ved det persiske køkken.

For Mehran er det at lave persisk middag ligesom at læse et persisk digt. Meget poetisk og harmonisk. Duften af safran, rosenvand, soltørrede limes. Et øjeblik af lykke!

Send dine smagsløg på en eksotisk rejse igennem det persiske køkken med dets friske krydderurter, grøntsager og syrlige elementer. Vi kommer omkring nogle af de mest populære mazzeh (småretter), persisk umami, kashk, den magiske safran fra Iran med sin solgule farve og persisk rosenvand, som hyppigt bliver brugt i de delikate desserter. Vi vil også løfte sløret for hemmelighederne bag den perfekte polo, som er persisk dampet ris med sprøde rischips.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Mehran Zandian er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

For booking af Mehran Zandian ring til - tlf. 7026 0100

Mit smukke Iran

Terror, krig, kvindeundertrykkelse, atomaftaler og traumatiserede mennesker på flugt. Triste overskrifter, som er blevet kendetegnet for Mellemøsten og herunder Iran.

Den iranskfødte kogebogsforfatter og kunstner Mehran Zandian fortæller med udgangspunkt i sin kogebog, Mine Persiske Livretter, en helt anden historie om sit fødeland. En, som man efterhånden ikke kan associere med dette land. For den handler nemlig om hans opvækst under fredelige og glade tider i Iran. En livsbekræftende historie om stærke og frigjorte iranske kvinder og mænd. Om et smukt land med storslået varierende natur og en overdådigt madkultur.

Med sine billeder og historier fortæller Mehran om hvordan det var at leve i Iran dengang. I en tid, hvor iranske piger cyklede med bikinier på promenaderne langs det smukke Kaspiske Hav, og hvor det var obligatorisk, IKKE at bære hijab på stranden.

Det er en historie om håb - Mehrans og mange iraneres - at Iran snart kan rejse sig fra 40 års undertrykkelse og isolation. Hør hans bud på hvordan livet i Iran og Mellemøsten igen kan blive normaliseret.

Mehran byder på hjemmelavet persisk marcipankonfekt fra sin kogebog.

Mehran underviser i persisk madlavning hos Meyers Madhus på Nørrebro i København og holder kurser og foredrag om Iran og det persiske køkken rundt omkring i landet. Han kom til Danmark da han var 16 år gammel i starten af 80’erne.

Oplev det farverige persiske køkken i selskab med den kogebogsaktuelle Mehran Zandian. En persisk middag kan virke overdådig, nærmest teatralsk, med sine farverige risretter, grillet lam, gryderetter, dips, salater og søde sager. Ofte spiser man det hele nærmest samtidig, så der er god tid til at drikke og danse.

Kogebogen har været en tilbagevendende drøm, hvor han har ønsket at fortælle om mit fødeland Iran, med maden i centrum. En særdeles personlig kogebog med opskrifter, anekdoter, poesi og fotografier af Irans smukke landskaber. Mehran har selv stået for fotografi, grafisk design, tekster og ikke mindst tilberedelsen af retterne.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Mehran Zandian er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

For booking af Mehran Zandian ring til - tlf. 7026 0100

Ingen anmeldelser på foredragsholderen...
...men de kommer!

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Del på facebook
Del på linkedin
cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.

Bliv inspireret af os

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement