I 17 år har Mette Thor Jørgensen systematisk undersøgt, hvordan man kan være lærer uden at skælde ud. I disse år har hun undervist på alle klassetrin.
I dag er Mette skolekonsulent, og hun er er medforfatter til bogen Skole uden skældud – hvorfor og hvordan. Mette Thor Jørgensen ønsker et opgør med en kultur, hvor skældud er en del af skolelivet.
Hendes foredrag er delt op i to dele:
I den teoretiske del præsenteres viden om, hvad der er de biologiske og psykologiske årsager til skældud, og hvorfor skældud har en negativ betydning for relationer og læring.
Her gives også indsigt i, hvad der er de biologiske og psykologiske årsager til, at alternativer til skældud virker og hvorfor både børn, voksne og læringsprocesser har gavn af, at vi sammen skaber en skole med mindre skældud
I den praktiske del af foredraget gives 5 helt konkrete redskaber til at skabe en skolehverdag med mindre skældud.