Michael Halle

En af de sange han virkelig tænkte meget på efter han i 2014 fik en livstruende hjerneblødning i hjernestammen, var Steffen Brandts ”Kys det nu det Satans liv”. Da Michael så senere blev bedt om at synge den til en begravelse, gav den pludselig endnu mere mening for ham, og han har sunget den adskillige gange siden.

Michaels musikalske foredrag “Kys det Satans liv” handler om, hvordan sang og musik påvirker hjernen og hvordan man kan bruge musikken som værktøj til at få det bedre. Musikken har i sig selv en healende effekt, man udmærket kan benytte sig af helt alene eller i samvær med andre.

Det kommer der flere eksempler på under dette foredrag, hvor der også krydres med en masse af de sange Michael selv har benyttet sig af for at komme ovenpå efter hans hjerneblødning, ligesom der vil være plads til lidt fællessang.

Men det musikalske foredrag handler også meget om, hvad der lige skete den dag i marts 2014, hvor han så at sige pludselig befandt sig i et stort sort hul og for den sags skyld, lige så godt kunne have været død. Forskellen mellem liv og død er kun et splitsekund væk og de fleste af os farer afsted i hverdagen uden at opdage, hvad livet egentlig indeholder. Er livet kun her og nu eller er der også noget på den anden side? Er døden en endestation eller er det et trinbræt til at komme videre? Ingen af os ved det med sikkerhed. Men vi ved, at vi lever her og nu og vi ved, at musikken, der har sin helt egen plads i vores hjerne, har en stor indflydelse på hvordan vi oplever alt det omkring os.

For Michaels vedkommende var det et Satans liv at skulle kæmpe sig over på den anden side og gennem sin hjerneblødning, med de meget dårlige odds der var, for at han ikke skulle kunne komme igennem uden varige mén. Men takket være musikken og hans egen sang lykkedes det og det kan også lykkes for andre, for Michael er ikke enestående – han er bare et helt almindeligt menneske ligesom alle andre.

Når Michael holder dette musikalske foredrag har han en af sine faste pianister med, så der er lejlighed til både lidt fællessang og bløde varme toner. Hvor han fortolker nogle af de sange han selv holder så meget af.

Da hans mor døde i 2005 efterlod hun en lille sjat penge, som hun havde sparet op af sin folkepension. De blev brugt til Michaels og familiens første tur til Kreta. Måske var det en tilfældighed at de lige havnede der, eller måske slet ikke spor tilfældigt.

Uanset hvad var det begyndelsen på noget, der skulle gå hen og blive meget mere end bare et sted at tage hen og holde ferie, og som årene er gået, har det bare grebet mere og mere om sig. Kreta er nærmest blevet en besættelse for Michael, og han kender de fleste af de steder der er værd at kende og som ikke lige er der rejseselskabernes busser kommer frem. Ja, han kender faktisk øen bedre end hans egen bukselomme.

Men det er ikke kun naturen, maden, gæstfriheden og alt det som Kretenserne er kendt for Michael vil fortælle om. Det er også alt det der ligger mellem linjerne, for ofte er det ikke det talte ord, der siger mest.

Foredraget er ikke en rejsebeskrivelse, selvom der er rigeligt materiale, skønne billeder og fortællinger omkring det. Jeg kommer derimod mere ind på om det var tilfældigt at jeg lige havnede på Kreta og falds pladask for den græske natur, mentalitet og gæstfrihed, eller om der ligger noget dybere bag.

Tusindvis af mennesker valfarter til Kreta og andre græske destinationer hvert år og rigtig mange bliver, ligesom ham, nærmest besat af stedet og kommer igen og igen. Sådan har han det også selv, men for hans eget vedkommende, er der bare noget meget dybere der trækker ham derned. Noget Michael ikke selv forstår men accepterer. Så måske er der mere græker i ham end han selv ved og måske har hans hjerne ret. Der er lidt græker i Michael.

Michael vil nyde at tage jer en tur med rundt på det han kalder ”mit Kreta” og måske endda en dag møde nogle af jer dernede.

Michaels opvækst var lidt en blanding af en rettroende kristen familie på hans mors side og en fædrene familie, hvor det paranormale var helt normalt og tillige en gren af familien der var mere ovre på det spirituelle.

Der var ikke specielt nemt for en dreng på 6-7 år at navigere i, men han fandt trods alt hurtigt sit eget ståsted og fandt ud af, at der ikke er noget i livet der er helt givet, og når man siger tro, må man også have plads til tvivl.

Hans farfar var det man i dengang kaldte ”klog mand”. Han kunne helbrede eller i hvert fald lindre folks smerter uden at røre dem. Michaels far og den ene af hans farbrødre havde sammen magiske kræfter, som han selv nød godt af som ung, men de kræfter har han ikke arvet.

Til gengæld kan Michael nogle gange se ting, som i vores verden og hans kristne tro ikke burde være muligt. Det ændrer dog ikke noget ved faktum, og han tror på, at alle mennesker har samme muligheder og evner, hvis bare vi er åbne og giver lov. Der er nemlig meget mere mellem himmel og jord end det vore menneskelige hjerner kan forstå. Michael tror nu heller ikke det er meningen, at vi skal kunne forstå alt. Ofte er det i hans verden meget bedre bare at acceptere at man ikke forstår og skal forstå det.

Foredraget er på ingen måde et spørgsmål om tro i hverken den ene elle anden retning. Han er selv adskillige gange blevet udfordret på sin egen tro, hvilket han mener er både godt og givende. Det er helt okay at sætte spørgsmålstegn ved tro, for uanset hvilke trosretning man end måtte bekende sig til er det kun tro – det er ikke viden. Fakta er heller ikke altid baseret på viden.

Det er store essentielle spørgsmål som ikke har nogle endegyldige svar. Derfor er dette foredrag også meget generelt, hvor tilhørerne inddrages og hvor der er plads til meningsudveksling.

Dette er ikke kun et foredrag men også et oplæg til samtale for bedre forståelse og accept af det der ikke nødvendigvis giver mening og som man sådan lige forstår.

Pludselig der en nat i marts vågner man med hovedsmerter så voldsomme at man tænker, nå, det var så nok det liv!  Der kniber også med at bevæge sig, benene føles tunge som bly og det er som om den ene side ikke rigtig vil, som man selv vil. Konen, der også er vågnet (formentlig på grund af hans smertens udbrud) vil have tilkaldt en ambulance, men nej, det vil Michael slet ikke høre tale om. Det er sikkert bare den samme, om end kraftigere migræne, der også har vækket ham hver nat gennem de sidste 14 dage.

Men det var det ikke – det var en hjerneblødning, solidt placeret midt i hjernestammen. Ville den forskubbe sig bare få millimeter den ene vej ville det være slut, få millimeter den anden vej, ville i bedste fald betyde halvsidet lammelse, en lille drejning af blødningen, og det ville give andre fatale følger.

Hele forløbet, angsten, aggressionerne, depressionen, magtesløsheden, svigtet overfor familien, usikkerheden, uvisheden, de splittede tanker og alt det der ellers følger med, fortæller Michael om i dette foredrag, der dog mere end andet har fokus på hvordan han brugte musikken (specielt salmebogen) og hans tro, til at komme videre og ikke blive hængende fast i det tomrum, han følte han var havnet i.

Det er i mange uddannelser indenfor sundhedsvæsenet udbredt at mam skal have plads til at undre sig! – hmm… Michael undrer sig over at man ikke arbejder mere med musikalsk terapi og gør brug af hvad musikken kan føre med sig og bidrage med i den rekonvalescensperiode hvor væv og organer, som har lidt skade under en sygdom, skal genopbygges.

Det er et foredrag rettet mod både personer med kognitive problemer efter hjerneskade, pårørende, sundhedsfagligt personale og alle andre, der interesserer sig for hvordan musik, sang og tro kan påvirke os alle i positiv retning.