Med mere end fyrre titler fordelt på forskellige nationale og statslige ligaer, pokalturneringer, Champions League for afrikanske klubber og verdensmesterskaber for klub og landshold, forvandlede den inspirerende, dedikerede og drømmende danske Morten Soubak brasiliansk håndbold og satte det brasilianske damelandshold på håndboldens verdenskort.
Han vil inspirere dig og hjælpe dig med at gå en succesrig vej for at udvikle individuelle styrker og danne et vindende team.
Morten har været professionel håndboldtræner siden 1999,TV kommentator/ekspert på TV2 i 5 år, talenttræner, instruktør og landsholdstræner i Dansk Håndbold Forbund. Desuden har han arbejdet for Dansk Røde Kors på Flotel Europa på Christianshavn (under krigen i Eks-Jugoslavien) som sportskoordinator og lærer på et gymnasium.
Håndboldmæssigt arbejder Morten Soubak pt. med kurser, konsulentopgaver m.m. for klubber, Universiteter, kommuner og andre. Han er i gang med at etablere et håndboldprojekt for 720 børn og unge i staten Rio de Janeiro.
Mortens foredrag er baseret på ledelse · organisation · motivation · forfølg dine drømme · at sætte overliggeren højt · og hvad er det, som skaber resultater · at arbejde og gebærde sig i anden kultur · sprog, vaner osv.
- Hvordan får man et brasiliansk landshold i håndbold til at bevæge sig til verdenstoppen og blive verdensmester på 4 år….
- Hvilke ledelsesstrategier lægger jeg vægt på og hvilken vej skal vi, og hvordan kommer vi derhen ?
Og … nogle gange går drømmene i opfyldelse. Men kun hvis du forfølger dem og arbejder hårdt og målrettet derefter. Du skal virkelig mene det.