Danmark bliver hyldet verden over som et mønstersamfund. Et trygt og velstående samfund, som sikrer lige vilkår for alle og tager hånd om dem, der snubler. Det er en model, som over årtier har samlet bred opbakning blandt danskerne. Den model er nu truet – indefra.
Foredraget – baseret på bogen Velfærdsillusionen – rummer en tankevækkende diagnose af skjulte kriser, som utæmmet risikerer at føre til et opgør med det velfærdssamfund, som det store flertal ønsker og tror, at vi har, og som de betaler til med et af verdens højeste skattetryk.
Det står klart, at der er behov for at nytænke den danske velfærdsmodel, hvis den skal bestå.
Oplev et foredrag, der udfordrer dine forestillinger om det Danmark du kender.