1.413 dage, 62.000 km, 53 lande, 6 kontinenter på cykel.
Nicolai Bangsgaards inspirerende, underholdende og visuelt dragende foredrag om sin fireårige odyssé - danmarkshistoriens længste – er et fantastisk og originalt feltstudie i:
- selvmotivation og målrettethed
- vigtigheden af at turde og nødvendigheden af at sætte små mål for at nå store drømme
- verdens sociokulturelle/geografiske skønhed
- at finde tryghed i det uvisse
- at turde følge sin drøm og sit hjerte
- glæden til livet (også i modgang/modvind)
- tillid til sig selv og til naboen
Illustreret med enestående lyd-, billed-, og videomateriale giver Nicolai en personlig og livsbekræftende fortælling om højdepunkter og nedture, om glæder og savn, om livslyst og frygt, og er et forfriskende bevis på, at verden er uendeligt meget bedre end sit rygte.
Hør og se bl.a. om:
- magien og isolationen ved krydsningen gennem den australske outback
- cykelstyrtet i 4.800 m i Tibets ubarmhjertige, iskolde mennesketomhed
- hvordan de planlagte to ekspeditionsår blev til fire år
- det javanesiske bryllup i svedig lycra og cykelsko
- det chokerende jordskælv en nat i Indonesien
- en vanvittig topfart på 108 km/t (!) på den fuldtlastede cykel
- hvordan man kan rejse 202 charterferier i træk uden regulær indkomst
- verdens bedste gensynsknus med familien efter 1.186 dages fravær
Nicolai Bangsgaard er en dygtig formidler, der holder mange foredrag, og han har bidraget til flere medier med sin viden fra denne tur.
Varighed: 80-120 minutter.
5.000 km på cykel i det sydlige Afrika.
I dette foredrag beretter Nicolai Bangsgaard i ord, lyd, billeder og video om sit eventyr alene på cykel gennem Sydafrika, Namibia, Botswana, Zambia, Zimbabwe, Swaziland og Lesotho.
Gennem en række fascinerende anekdoter fra den fysiske rejse vil Nicolai med engagement, nærvær, humor og kulturel indsigt bl.a. fortælle om mødet med sultne løver, hjertevarme befolkninger, urimeligt udfordrende bjergpas i Lesotho og nådesløse strabadser igennem Namibias ørken i 60°C.
Flettet sammen med den fysiske rejse afdækker Nicolai Bangsgaard også interessante aspekter ved den mentale rejse, der bl.a. handler om kunsten at tage små skridt for at nå store mål, om selvmotivation og - udvikling, om at turde møde verden og leve det liv, man drømmer om.