Nina & Niklas Schneidermann med et musikalsk foredrag, der med klassikere fra Arbejdersangbogen, sætter fokus på udfordringer og løsninger på nutidens arbejdspladser.
Gennem historien har både fællessang og musik været anvendt til at skabe fællesskab og værdier. Parret fortæller om baggrunden for sangene, og linker dem til de tendenser vi ser på arbejdsmarkedet i dag. Hvilke kampe skal kæmpes? Hvordan styrker vi vores sociale arbejdsmiljø? Og hvad skaber trivsel og arbejdsglæde?
Slevfølgelig medbringer de en guitar, og de største hits fra Arbejdersangbogen til at illustrere de konflikter og udfordringer, der findes på nutidens arbejdspladser. Deltagerne kan synge med og bruge sangene til inspiration og refleksion.
Nina og Nicklas kommer med deres bud på, hvad arbejdspladsen kan gøre for at minimere blandt andet stress og udbrændthed, og på hvad du selv kan gøre for at have det godt på din arbejdsplads.
"Deltagerne på vores konference nød at synge med, og lære om arbejdsmiljø på samme tid"
Sammen taler og synger Nina og Nicklas om forandring. Der synges blandt andet "Lyse Nætter", "Kringsat af fjender" og Bob Dylans klassiker: ”The Times They Are A-Changin´”.
De får helt styr på (sammen med publikum), hvorfor mennesker har så svært ved forandring, og hvordan vi kan gøre det hele lidt lettere, nu hvor forandringerne er kommet for at blive.
Ligestillingen er stadig ikke helt på plads!
Der barsles med endnu et musikalsk ”syng med” foredrag, nemlig ”Kvindekamp & Kampsange”.
Nina og Niklas taler om bias, privilegieblindhed og hverdagsdiskrimination, og synger med på alle de bedste kampsange.
Så glæd dig til ”Smuk og dejlig”, ”Det var en lørdag aften”, ”Selv om vi er kvinder” og mange mange flere…
De taler også om mændene, for hvad med dem? - De har nemlig et pragteksemplar med af slagsen, nemlig Niklas, der til anledningen har en ægte mandesang med, nemlig en nyfortolkning af Magtens Korridorers hit ”Lorteparforhold”.
Personligt og professionelt foredrag om stresskollaps. Om arbejdsidentitet, skam og selvværd og alt det, kollapset får dig til at se i øjnene.
At få et stresskollaps er overraskende fysisk. Det er kroppen der siger fra, efter at du har været på overarbejde i alt, alt for lang tid.
Foredraget handler om forløbet frem til stresskollapset, tiden efter, og vejen tilbage til hverdagen. Nina Schneidermann tager udgangspunkt i sin personlige historie, som forklares med faglig viden om stress.
Nina er certificeret stresscoach, og har igennem en årrække arbejdet som konsulent i en større dansk virksomhed, med blandt andet stressforebyggelse, rådgivning omkring stress og med at få sygemeldte kollegaer tilbage på job efter stresssygemeldinger.
I dag underviser Nina i at skabe gode, stressfri arbejdspladser, som ekstern lektor på CBS og som fast underviser for FOA.
Målgruppen for foredraget er alle, der interesserer sig for og/eller beskæftiger sig med stress. Privat eller professionelt.
Det allervigtigste er kærligheden, selvom parforholdet også har sine udfordringer!
Nina og Nicklas gør alle klogere på hvad der er på spil i parforholdet, og synger alle de bedste kærlighedssange som "Kvinde Min", Smuk og dejlig og mange flere...