Et foredrag for voksne, der bringer alle helt tæt på elefanterne og skaber undren og fascination undervejs. Det er også et foredrag, der berører nogle af de store problemer, som Afrika står overfor i dag.
Arbejdet som dyrepasser har forandret sig meget gennem årene fra en hverdag, der tidligere næsten udelukkende bestod af rengøring og fodring til en dag, hvor der også er fokus på at rede verdens sidste elefanter fra udryddelse.
Foredraget tager udgangspunkt i Paws arbejde med elefanterne i Aalborg Zoo og ikke mindst i hans mange oplevelser i Afrika. Oplevelser der efterfølgende har betydet, at Paw vender tilbage til Afrika hvert eneste år både privat, som rejseleder og som dyrepasser.