Per Ryt-Hansen’s mission er, at frisætte medarbejdernes sociale og kreative potentiale gennem brug af humor. Dette er for at etablere og styrke det gode samarbejde og glade relationer.
Derfor er hans motto: “Slå dig ikke til tåls, slå dig løs! Og giv bidrag til kulturen.”
Visionen er klar. Per vil være det foretrukne valg, når der ønskes kursus eller foredrag, der både underholder samt integrerer humor- og trivselsfaglighed til handling. I rygsækken er pakket: Ny fagligt og menneskeligt brændstof, grundighed og masser af humor.
Per Ryt-Hansen underviste 23 år i læreruddannelsen, kombineret med 6 års undervisning på Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Han oplyser, at han har afviklet foredrag for en lang række af de største virksomheder ▪ fra de mindste børnehaver, til små og mellemstore virksomheder og kommuner, højskoler, lilleskoler, nyere og ældre ældrecentre – i alle størrelser ▪ dag- og døgninstitutioner ▪ for uglesete ministerier og populære universiteter ▪ syge- og sundhedshuse ▪ Danmarks Radio og Norges Radio ▪ for bagmandspolitiet og formænd i nydelsesmiddelindustrien ▪ på verdens største ø og på Bornholm ▪ i Syddanmark og i Nordtyskland ▪ i Malaga og i Malmø ▪ for medarbejdere og ledere ▪ faglærte, ufaglærte og lærde ▪ for folk med humor og ironikere ▪ samt for mænd, kvinder og andre køn.
Han har dyrket humoren hele livet som privat lidenskab og siden 2001 haft fokus på humor- og trivselsfaglighed i professionel sammenhæng.
Han er indehaver af 1,3 hyldemeter original Storm Petersen litteratur og har opbygget en samling på 81 svuppere fra den halve verden og egnsdele i Danmark.