Peter Hervik er ph.d. i antropologi, docent i International Migration og Etniske Relationer (svensk grad) og uafhængig forsker tilknyttet NOISE (Netværk af uafhængige forskere i uddannelse) og Foreningen til Etablering af Det Frie Universitet.
Peter Hervik er nok den forsker i landet, som har forsket længst og mest dybtgående i strategisk uvidenhed, den politiske kommunikations mekanismer, populisme, racialisering, racisme, nationalisme og de øvrige begreber, der knytter sig til det felt. Hans karriere er international. Han har boet, forsket og undervist i udlandet i mange år, og har også arbejdet i Danmark.
Tilgangen i hans foredrag vil være inkluderende, således at foredragets emner bliver præsenteret som udfordringer, vi skal tackle sammen – og ikke ham alene, der leverer svar og facit.
I forbindelse med Peter Herviks seneste bog “Sådan er det bare” er der udarbejdet tre videoer. De er lagt ud på hans Facebook-profil: https://www.facebook.com/peter.hervik
Peter Herviks hjemmeside er under ombygning og opdatering, men tag et kig alligevel: peterhervik.dk. Her finder du også en liste over alle mine publikationer.