Om de sociale medier.
Skal din virksomhed i gang med at arbejde strategisk med de sociale medier, eller har du behov for inspiration til din organisations brug af sociale medier, så bør du overveje et foredrag med udgangspunkt i bogen "Den perfekte storm".
"Den perfekte storm" er en bog, som både giver inspiration og praktiske redskaber. Et foredrag med udgangspunkt i bogen kan derfor både fungere som et kort inspirationsoplæg og som et mere workshop-orienteret oplæg, hvor man bruger en halv eller hel dag på at arbejde videre med bogens redskaber i forhold til den enkelte virksomhed eller organisation.
Til inspirationsforedrag vil det være oplagt at købe bogen til deltagerne, så de efterfølgende kan læse bogen, og til workshopforløb kan det anbefales, at man opfordrer deltagerne til at læse bogen, før workshoppen påbegyndes, hvilket giver mulighed for et seriøst og koordineret samarbejde omkring virksomhedens sociale og digitale strategier og koncepter.
Varighed: 1 times inspirationsoplæg med efterfølgende spørgsmål og/eller debat.
Trussel eller mulighed?
Peter Svarre fortæller, hvad der sker, når en stigende del af virksomhedens kunder og medarbejdere er til stede på de sociale medier.
Organisationen bliver transparent, hvilket vil sige, at medarbejdere taler direkte med kunder og kunder, bliver en del af virksomhedens kommunikations- og innovationsprocesser. For mange virksomheder – og måske særligt IT-afdelingen – er den transparante virksomhed et mareridt af potentielle sikkerhedsrisici. Hvad kan kunderne ikke finde på at sige om produkterne, og hvad nu hvis medarbejderne afslører interne hemmeligheder?
Peter Svarre vender udfordringen på hovedet og forklarer, hvordan sociale medier i virksomheden i langt højere grad skal ses som en mulighed end en trussel. Virksomheder, der afskærmer sig fra de sociale medier, vil opleve, hvordan deres konkurrenter hurtigt vil løbe fra dem, når det handler om innovation og kundetilfredshed.
Det er dog ikke nemt at blive en transparent virksomhed. Der kræves dybe strukturelle og kulturelle forandringer ,og i sidste ende er det vigtigt, at topledelsen og it-afdelingen både spiller med og sætter grænser.
Varighed: 45-60 minutter (plus spørgsmål).
Denne præsentation er et oplagt udgangspunkt for organisationen eller virksomheden, der gerne vil i gang med at arbejde med sociale medier. Præsentationen følges typisk op af et workshopforløb, hvor deltagerne – med udgangspunkt i præsentationen – udvikler deres egne koncepter og strategier.
Peter Svarre giver en kort introduktion til sociale medier og opbygger en forståelsesramme, der gør det muligt at udvikle idéer i fællesskab.
Herefter præsenterer han en række cases fra virksomheder, der har haft succes med de sociale medier, og slutter af med en grundig gennemgang af den strategimodel, han selv anvender til at udvikle social media projekter. Modellen indeholder en lang række helt konkrete råd og vejledninger, som er nyttige at have ved hånden i det efterfølgende workshopforløb.
Varighed: 45-60 minutters oplæg, efterfølgende workshopforløb, der skræddersys til begivenheden.
Foredraget giver et kvalificeret bud på, hvorfor udviklingen i disse år går så hurtigt. Vi kaster derudover også blikket flere tusind år tilbage i historien for at forstå, hvorfor kunstig intelligens egentlig ikke er så nyt og hvorfor kunstig intelligens har nogle alvorlige begrænsninger, som vi er nødt til at forstå, hvis vi skal undgå teknologiens skyggesider.
I disse år stormer Kunstig intelligens frem på alle områder. Vi kan næsten tale med alt vi producerer af teknologiske produkter: vores computere, vores biler kører af sig selv, og på vores arbejdspladser bliver flere og flere opgaver overtaget af maskinerne. De kloge maskiner er ikke længere bare logisk tænkende regnemaskiner, de er intuitive og kreative modspillere og medspillere i vores dagligdag og arbejdsliv.
Foredraget bygger på hans bog "Hvad skal vi med mennesker?", som udkom på Gyldendal i januar 2019. Der vil være mulighed for at kunne købe bogen i forbindelse med foredrag.
Hvem henvender det sig til?
Folk med interesse for samfund og den teknologiske fremtid. Foredraget kan dog også skræddersys til virksomheder eller brancher
Hvor lang tid tager det?
Foredraget varer 60 minutter og kan kombineres med efterfølgende workshops.
Sprog:
Dansk eller engelsk