Da Sebastian Dorset var sidst i sine teenageår, blev han spundet sig ind i en depression. Han endte helt på bunden, og kun ved en vens indgriben endte han med at svæve et par meter over bunden, hvor han har befundet sig siden. I foredraget fortæller Sebastian Dorset om sin depression, dens årsager, omverdenens reaktioner og giver sit bud på, hvordan vi som medmennesker håndterer, hvis nogen omkring os trækker sig fra fællesskabet og lukker sig inde.
Sebastian Dorset lover ingen løsninger, kun sine egne tanker og erfaringer, men leverer dem helt uden filter eller forbehold. Der kan spørges om alt under eller efter foredraget, og han har sine helt egne bud på, hvordan man bedst håndterer, hvis en person, man holder af, synker ned i et sort hul.
Hvis du af og til tænker over, hvorfor der aldrig er noget for dig i fjernsynet, eller hører andre sukke ved synet af en programoversigt, så har Sebastian Dorset svaret, og han vil med glæde dele det i en unik blanding af spidsfindige spekulationer og underholdende anekdoter og historier.
Gennem brug af humor, anekdoter og selvoplevede eksempler på ”tv-logik” giver dette foredrag stof til eftertanke, næste gang man sidder med fjernbetjeningen og dermed magten over seertallene.
Book dette foredrag med Sebastian Dorset, og hør med, når tv-logikken bliver taget i eftersyn.
Foredrag skræddersyet til offentlige arbejdspladser.
I showet, der er skræddersyet til offentlige arbejdspladser, tager Sebastian Dorset fat på nogle af de myter, man bliver tvunget til at høre på, når man er offentligt ansat. Hvordan kan det være, at selv om kommunerne har været udsat for nedskæringer hvert eneste år siden Schlüter, er der stadig nogle, der tror, at livet i kommunerne er en form for timelønnet kaffepause?
Showet stiller et par af de spørgsmål, man nødvendigvis må stille sig selv som offentlig ansat: Hvad betyder ”forandringsparathed” egentlig? Og er de, der ustandselig bruger ordet, egentlig særlig gode til selv at forandre sig?Som offentlig ansat skal man stå model til lidt af hvert – ikke mindst medieræset med fokus på nedskæringer, fyringsrunder og meget andet. Sebastian Dorset tager de emner op, som offentlige ansatte med garanti kan nikke genkendende til og vender og drejer dem i en spøjs humørblanding.
Showet tilbydes naturligvis med en særlig kriserabat og tilpasses gerne til lige jeres særlige arbejdsplads.