fbpx
steffen-jensen-bifald

Del på:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Steffen Jensen

Journalist og mellemøstekspert, som holder foredrag om krigszoner.

  • Om Steffen Jensen
  • Foredrag
  • Anmeldelser

Steffen Jensen, født i 1956, har specialiserer sig i krigszonejournalistik. Foredragsholderen arbejder med emner, der især er aktuelle for journalistikstuderende, højskoleelever og asylmedarbejdere, såsom mødet mellem kulturer og tro, krig og fred samt selve det at være korrespondent i krigszoner.

Foredragsholder – Om Mellemøsten og journalistik

Foredragsholder Steffen Jensen er uddannet journalist med en alsidig viden om Mellemøsten. Udover journalistik har han læst forhistorisk, bibelsk og romersk arkæologi samt Mellemøststudier.

Med flere årtiers erfaring som mellemøstkorrespondent for TV 2 er foredragsholderen særligt aktuel for højskoler, journalistuddannelser samt organisationer, hvor emner som kulturforskelle, tro, ideologi og integration er en del af hverdagen.

Foredragsholderen holder to foredragsturnéer om året — for det meste på højskoler og i kirker rundt omkring i landet, samt til lukkede arrangementer. Steffen Jensen er også den perfekte debattør og foredragsholder til premierer for bøger og film om krig, Mellemøstens problematikker samt dokumentarer om krigszoner.

Foredrag med Steffen Jensen

Book denne foredragsholder til dit arrangement og få et alsidigt og oplysende foredrag om de mest aktuelle emner for dem, der arbejder på asylområdet, beskæftiger sig med de krigsramte og Mellemøstens aktualiteter, samt journalistikstuderende og journalister, som er interesseret i krigszonearbejde.

Steffen Jensens foredrag omfatter på nuværende tidspunkt følgende emner:

  • Den aktuelle situation i Mellemøsten
  • Livet som korrespondent i Mellemøsten
  • Fotografi i krigszonen
  • Skræddersyede foredrag om relevante tematikker

Foredragene giver Steffen selv mulighed for personligt at fortælle om Mellemøstens komplicerede sammenhænge og fantastisk fascinerende forhold. Hans foredrag handler både om Israel-Palæstinakonflikten og om forholdene i resten af den arabiske verden. Derudover kan foredragsholderen med glæde fortælle om livet som udenrigskorrespondent, samt hvordan det er at dække krige og konflikter.

Hvorfor booke Steffen Jensen som foredragsholder?

Steffen er en fantastisk kilde til indsigt i og alsidig viden om Mellemøsten. Som foredragsholder er han god til at skabe kontakt til sit publikum og formidle viden sådan, at den bliver spændende og levende.

Med udgangspunkt i den oplagte blanding af at være lokal i Mellemøsten og have studeret området, er denne foredragsholder exceptionelt god til at belyse Mellemøstens problematikker på en holistisk måde. Historie, politik, kultur, tro, værdier og overbevisninger — alt det kan foredragsholderen Steffen Jensen forene i en alsidig og sammenhængende beretning om det, publikummet gerne vil blive klogere på.

Hvordan er Steffen Jensen som foredragsholder?

Steffen Jensen finder stor glæde i at kunne tale til og med et levende publikum frem for et dødt kamera. Som han selv siger det, er det en forløsning at kunne fortælle om sine oplevelser til levende mennesker, se deres reaktioner og høre deres spørgsmål.

Når du booker et foredrag med Steffen Jensen, kan du derfor forvente en lærerig, interaktiv og nærværende oplevelse. Rammerne er op til dig — Steffen afholder foredrag i store sale og biblioteker lige såvel som på skoler eller i små, hyggelige caféer og kirker.

Steffen Jensen – Baggrund

Steffen Jensen er et af Danmarks mest kendte ansigter, selvom man før 2017 ikke kunne møde ham på gaden i Danmark. Tidligere bosat i Jerusalem og nu på Langeland, er denne foredragsholder udenrigskorrespondent for Mellemøsten hos TV 2 samt en fantastisk amatørfotograf, hvis udstillinger har været åbne for publikum siden 2019. Foredragsholderen har været igennem en fascinerende karriererejse, som han med glæde fortæller om i sine foredrag.

”Skulle have været arkæolog –

endte bare som journalist.”

Foredragsholderen Steffen Jensen er journalist med baggrund i arkæologi og Mellemøststudier. Hans karrieremæssige rejse har bragt ham fra nysgerrigheden om historie og arkæologi til journalistik, forfatterskab, fotografi og ikke mindst en karriere som foredragsholder.

Steffen Jensens karriere

Journalistik. Siden 1988 har Steffen Jensen arbejdet som mellemøstkorrespondent for TV 2, som han også var med til at starte op. Udover TV 2 Nyheder har foredragsholderen arbejdet hos Berlingske Tidende, Danmarks Radio, Radioavisen, Weekendavisen og Aktuelt mm.

Foredrag. Foredragsholder Steffen Jensen har i mange år undervist på ottende semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, været gæstelærer på Syddansk Universitet i Odense samt afholdt foredrag om tematikker relateret til Mellemøsten, konfliktzoner og krigszonejournalistik. Steffens spændende beretninger stammer fra både hans uddannelse, arbejde og mange års førstehåndsoplevelser fra den arabiske verden.

Forfatterskab. Foredragsholderen har skrevet en bog om sit korrespondentliv i Mellemøsten, udgivet en fotobog og været medforfatter til en antologi om begrebet ”bekymring”. Derudover har Steffen Jensen været kilde for JP-journalisten Thomas Laursens bidrag til ”I skudlinjen. Ni personlige beretninger om at arbejde i verdens brændpunkter”, skrevet sammen med Søren Flott og Ole Sønnichsen.

Steffen Jensens bøger:

Untold Stories – Billeder og beretninger fra Mellemøsten. Forlaget Ajour, Århus, 2012.
Rapport fra en ørkenspejling. Snapshots fra et reporterliv i Mellemøsten. TV2 Forlag, København, 2007; Rev. People’s Press, København, 2009.
Bekymringen rundt. Forum, København, 2004. Medforfatter.

Steffens liv på tværs af lande

Foredragsholderen Steffen Jensen er født i 1956 i Randers. Han mødte sin kone, Leah (Luli) Jensen i Israel, da de gik i gymnasiet. Parret har to børn, Jonathan og Sarah.

Siden 1991 har familien boet i Jerusalem, hvor Steffen fulgte udviklingen i Mellemøsten på tæt hold og rapporterede fra områdets varmeste brændpunkter. Som TV 2-korrespondent har Steffen dækket krige og konflikter i Israel og Palæstina, Afghanistan, Pakistan m.fl. Han holdt Danmark opdateret om terror og fredsforhandlinger og overlevede missilangreb og selvmordsbomber, mens han dækkede konflikter og fortalte om virkeligheden i krigszonerne.

I 2016, på grund af situationen i Syrien og Irak, krigen imod Islamisk Stat og flygtningesituationen, var vores foredragsholder midlertidigt flyttet til Istanbul, mens hans familie fortsat boede i Jerusalem.

Foredragsholderen er nu vendt tilbage til Danmark og bor på Langeland, hvor han nyder roen efter mere end 30 års liv i Mellemøsten.

Booking af foredragsholderen Steffen Jensen

Er du interesseret i at booke Steffen Jensen som foredragsholder? Du kan starte bookingen her på siden. Udfyld formularen i højre side, og Foredragsportalen vil hjælpe dig med booking af Steffen Jensen som foredragsholder på din ønskede dato. Steffens foredrag kan bookes som både åbne og lukkede arrangementer og afholdes lige dér, hvor det passer jer bedst.

Hvis du er i tvivl om, hvilket foredrag du skal vælge, eller hvis du har særlige ønsker til din booking af foredragsholderen Steffen Jensen, så tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og booking af Steffens foredrag.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Steffen Jensen er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

For booking af Steffen Jensen ring til - tlf. 7026 0100

Den aktuelle situation i Mellemøsten

Et af de mest populære – men naturligvis også konstant foranderlige og opdaterede – foredrag. Steffen fortæller om den aktuelle situation i denne fascinerende og omtumlede region af verden. Det, der sker i Mellemøsten, synes altid på godt og ondt at påvirke vores hverdag i resten af verden – via terroraktioner, oliepriser, flygtningestrømme eller andet. Derfor er det umuligt at vende ryggen til Mellemøsten, for gør man det, får det ubehagelige konsekvenser. Mellemøsten er et område vi hele tiden hører om, og som hele tiden påvirker os, men som de færreste rigtig forstår. Foredraget forsøger at sætte nogle ting på plads, give baggrund og perspektiv… måske ikke ligefrem at give svar på alt, men i det mindste at gøre tilhørerne forvirrede på et højere niveau.

Korrespondent i Mellemøsten

Mellemøsten er som et flimrende fatamorgana. Netop som man tror, man har forstået noget, man lige har oplevet i den her del af verden, så viser det sig, at det i virkeligheden er noget helt andet, der er sket, end det, man mente, man oplevede. Intet i Mellemøsten er, hvad det giver sig ud for at være. I dette område eksisterede virtual reality lang tid inden Internettet blev opfundet. Alle har deres helt egen version af virkeligheden, og side om side eksisterer forskellige udgaver af historien, som gensidigt udelukker hinanden. “Sandheden er krigens første offer”, siger man. Her er løgnen ofte så meget en del af folks virkelighedsopfattelse, at den alene derfor bliver sand, blot fordi folk tror nok på den. Det er bare en af mange øjenåbnere, som mine mere to årtier som TV2’s Mellemøstkorrespondent har givet mig. Samtidig har mit job også givet mig mulighed for at være øjenvidne til nogle af den nyere histories mest spændende og dramatiske begivenheder. Alt sammen en del af jobbet som korrespondent i Mellemøsten.

Historien i fotografiet og fortællingen bag det

Med udgangspunkt i en række udvalgte foto, vil Steffen Jensen fortælle historien om de forskellige fotografier. Både historien de fortæller, men også historien bag de enkelte billeder. Hvordan de blev til, hvilke problemer der var, hvordan de blev løst, og hvordan han kommer så tæt på de mennesker, han fotograferer, om det er på slagmarken i Mellemøsten eller under høsten på Langeland. Selvom foredraget handler om fotografi, vil det (næsten) ikke handle om teknik, kameraer eller objektiver. Steffen Jensen er sikkert mest kendt som TV2’s mangeårige udenrigskorrespondent i Mellemøsten, men han er også en passioneret amatørfotograf, og har både udgivet fotobøger, haft flere fotoudstillinger og har været dommer ved Årets Pressefoto.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Steffen Jensen er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

For booking af Steffen Jensen ring til - tlf. 7026 0100

Ingen anmeldelser på foredragsholderen...
...men de kommer!

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.

Bliv inspireret af os

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement