CO2 niveauet stiger, og jorden bliver varmere. Verden er på vej mod en uundgåelig klimakatastrofe.
Eller er den?
I foredraget fortæller Thomas om de forskellige teknologiske landvindinger, som er kommet, eller som står lige foran et gennembrud - og om disse teknologier kan redde os fra en truende klimakatastrofe. Vil vi kunne klare os uden fossile brændstoffer, og hvad skal der til for at vi kan? Og hvor vil det give mening at sætte ind med forskning og udvikling af teknologi, hvis vi skal forhindre temperaturen i at stige mere end de 1,5 grader, som det er aftalt i Paris i 2015. Hvis vi nu ikke når at stoppe udledningen af CO2, kan vi så alligevel gøre noget og vende udviklingen?
Foredraget giver ikke et dommedagsscenarie, men giver dig mulighed for at se alle de positive fremskridt, som forskningen kan byde på, og som måske kan blive vores redning.
Sammen tager vi en rejse ud i fremtiden, nemlig til 2035, hvor vi undersøger, hvordan din kommende hverdag vil se ud.
Hvordan vil udbuddet af fødevarer være og hvordan købes de? Hvordan ser jobbet ud om 15 år? Hvilken type bolig og lokalsamfund bor du i? Hvordan bliver du transporteret rundt i din by eller i resten af verdenen?
Jeg går helt tæt på hverdagen og prøver at tegne et tydeligt billede af, hvordan den kunne tage sig ud, fra du vågner om morgenen til du går i seng om aftenen.
Vi snakker også om, hvor realistisk de forskellige scenarier vil være, og om hvad der kræves for at forudsigelserne vil gå i opfyldelse.
Jeg giver dig også nogle hints og værktøjer til, hvordan du selv kan begynde at se ind i fremtiden og holde øje med de signaler, som giver en indikation af, hvordan din fremtid måske bliver. Det er ikke hokus-pokus, men baseret på aflæsning af nutiden, nysgerrighed omkring udviklingen og realistiske bud.
Foredraget er baseret på min bog ’Her er dit liv - 2035’, hvor jeg netop tager dig med en tur ud i fremtiden og stiller skarpt på din kommende hverdag.
De færreste kan gå igennem livet uden at støde på en psykopat eller to. Samtidig fascineres de fleste mennesker af psykopaten, og vi følger gerne med i retssager og krimier med psykopaten i hovedrollen.
Med afsæt i den psykologiske thriller ”Med alle midler” tager Thomas C. Krohn dig med helt tæt på psykopatens natur og igennem foredraget tages du med helt ind under huden på psykopaten og dennes natur og væsen.
Foredraget er fyldt med eksempler, fakta og gode historier.
Heldigvis har vi ikke stået i en situation, hvor terrorister har brugt biologiske våben til et angreb i en storby som København. Men scenariet er måske ikke så fjernt, og tænk nu, hvis det skete?
Thomas C. Krohn fortæller om biologiske våben, hvad de er i stand til, og hvorfor vi skal frygte et angreb med sådanne våben. Hvordan beskytter vi os imod det og hvor nemt er det at ramme en storby med biologisk terror?
Et foredrag med masser af eksempler, historiske fakta og biologien forklaret simpelt.
Hør mere om, hvordan man udvikler lægemidler, og hvorfor er det så svært at finde en vaccine mod en sygdom? Hvilke pandemier står vi overfor i fremtiden?
Er medicinalfirmaerne kun styret af penge og blottet for moral og etik? Og hvor går dine egne etiske grænser?
Thomas C. Krohn stiller de kritiske spørgsmål og giver svarene, ligesom han tager nogle af problemstillingerne i bogen ’Kampen om DRAGON’ op til diskussion.
Kan en karriere ligge i generne?
Thomas C. Krohn fortæller, hvordan et uventet jobskifte førte til starten på en forfatterkarriere, som ikke tidligere havde været på tale. Eller havde den?
Hør ham fortælle om tilblivelsen af Peters Jul, og ikke mindst om den spændende fortælling om hans egen oldefar, Svend Fleuron, som var en stor anerkendt forfatter i mellemkrigsårene, samt hvordan han gennem hele sin karriere var både produktiv og provokerende.
Samtidig fortæller Thomas C. Krohn, hvad der skal til for at kaste sig ud i at skrive en bog og lære faget ’at skrive’.
Foredraget er fyldt med offentlige anekdoter, private hemmeligheder og personlige beretninger.
Virus og mennesker har altid kørt et parløb. Med jævne mellemrum er virus dukket op i en ny forklædning og har bredt sig i verdens befolkning. Flere pandemier har udryddet op mod halvdelen af jordens befolkning.
Skal vi spotte en kommende trussel, skal vi se ud i dyrenes verden.
Beregninger har vist, at der formentlig findes over 800.000 virus i dyr, som kan forårsage sygdomme, og vi kender kun til 262 af dem. Hvad resten har at byde på, kan vi jo kun gætte på.
I 2019 dukkede Covid-19 op blandt mennesker oprindeligt at have levet hos flagermus i 100-vis af år, men via en mellemvært, som endnu ikke er fundet, fandt virus vej til mennesker.
Og i dag tager det blot nogle ganske få døgn at få spredt en virus hele jorden rundt, mens det for 500 år siden tog flere år.
Covid-19 har været en god generalprøve, men slipper vi lige så heldigt næste gang?
Forestil dig en virus, som smitter via luften, som Covid-19 gør, men med en inkubationstid på 1-2 uger og med en dødelighed på 10% eller mere. Et skrækscenarie til fremtiden, måske?
Men den virus er der ude et sted. Spørgsmålet er blot om den finder vej til mennesket og i så fald, hvornår?
Hvis du er nysgerrig på mere viden om dynamikken bag pandemier, vores erfaringer med tidligere pandemier, og hvor vi står henne i dag, så book mig til et foredrag, hvor jeg fortæller meget mere i form af eksempler og letforståeligt sprog.