Vi udsættes konstant for forandringer i vores dagligdag, og det kræves i stadig stigende grad, at vi er forandringsparate. Men hvordan reagerer hjernen egentlig på forandringer, og hvorfor foretrækker den generelt, at tingene er, som de plejer? Få indblik i, hvorfor vi sjældent er så omstillingsparate, som vi tror, og hvordan vi lærer at leve med det.
Med udgangspunkt i de seneste opdagelser og teorier inden for hjerneforskningen ser vi nærmere på, hvordan hjernen forholder sig til forandringer, og hvorfor den så gerne holder fast i gamle og velkendte vaner. Vi lærer både noget om, hvordan vi bedst håndterer hjernens grundlæggende modvilje mod forandring, og hvordan hjernen i det hele taget fungerer ifølge den nyeste og mest aktuelle viden inden for hjerneforskningen.
Bliv klogere på vores foranderlige hjerne med Thomas Thaulov Raab.
Vi taler oftest om hukommelsen, når den svigter. Når vi har glemt vores adgangskode, eller når vi rammes af den lammende frygt for Alzheimers sygdom. Men hukommelsen er andet og langt mere end den evne til at huske detaljer, som så ofte kan svigte os. Hukommelsen spiller faktisk en helt afgørende rolle for hjernens funktion og menneskets enestående evne til at forholde sig aktivt til den verden, som omgiver os. Den er medvirkende til at forme hele vores oplevelse af verden og af os selv.
Tag med Thomas Thaulov Raab på en forunderlig rejse ind i de dele af hukommelsens væsen, vi alt for sjældent tænker nærmere over, men som er en afgørende del af alt, hvad vi er og gør.
Foredraget med Thomas Thaulov Raab tager en med på tur gennem de nyere teorier om, hvordan hjernen former vores oplevelse af virkeligheden. Der bliver præsenteret et syn på hjernen, som på mange måder adskiller sig fra det mere klassiske syn på hjernen som en simpel biokemisk fabrik. Der blot følger på forhånd fastlagte processer, og som reagerer passivt på verden omkring os.
Der er imidlertid meget, man endnu ikke ved om, hvordan hjernen fungerer. I mange hjerneforskeres øjne befinder hjerneforskningen sig stadig i sin spæde barndom, og man forventer, der endnu vil gå mange år, før hjerneforskningen – om nogensinde – vil kunne levere eller bidrage til svar på mange af de centrale spørgsmål om, hvem vi er som mennesker.
Når det gælder det helt centrale spørgsmål om, hvordan hjernen former vores oplevelse af virkeligheden – hvordan den ud af særskilte sansepåvirkninger former en samlet opfattelse af verden omkring os, komplet med farver, lugte, smage og lyde – er der imidlertid sket væsentlige fremskridt gennem de senere årtier.
