Thorkild Ellerbæk

Kan jægere, motionsløbere, vandrere og mountainbikeryttere enes om forståelse og respekt for hinanden i den sparsomme natur i Danmark.

Der er knap 80.000 aktive jægere i Danmark. Der er mere end 130.000 mountainbikeryttere plus ryttere, vandrere og motionsløbere. Jægerne har historisk fyldt i naturen, men især i de sidste 100 år er antallet af jægere steget. Skal jægerne bevare retten til at gå på jagt og forvalter de retten ordentligt? Er alle de andre i naturen bedre end jægerne og dermed med mere ret til naturen?

Jægernes rolle i naturen er til stadighed til diskussion: opfører jægerne sig ordentligt, er etikken på plads blandt danske jægere, er det i orden at udsætte over 1 million fugle til afskydning i vores moderne tid og er grådighed ved at være bærende for jagt i Danmark – både hos jægere og udlejere af jagtarealer?

Jægerne skal vænne sig til at møde mange flere andre naturbrugere ude i skov og mark og der opstår let konflikter, når især jægerne påberåber sig større ret end andre fordi jægere betaler for brug af naturen.

I november 2022 udgav Thorkild bogen “Jagt i Danmark – de seneste 100 år”. (Gads Forlag). Med udgangspunkt i jagt i Danmark behandles de problemstillinger, der opstår, når der skal være plads til alle.

I bogen tager han udgangspunkt i politikernes frygt for grådighed med jagtloven fra 1922, som for alvor åbnede for, at mange flere kunne komme på jagt og frem til i dag, hvor eksempler på grådighed fylder mere og mere i fortællingen om de danske jægere.

Det er fortællingen om, at jægerne skyder til eget forbrug hjemme i køkkenet og kun høster af overskuddet, samt at jægerne behandler naturen bedre end alle andre. Den fortælling begynder mere og mere at ligne en historie, som har mindre og mindre hold i virkeligheden.

Danmarks Jægerforbund fortæller gerne den historie, men i samme åndedrag holder man fast i at forbundets vigtigste funktion er “mere jagt til flere jægere”.

Det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved om Danmarks Jægerforbund skal fortsætte med at være eneste talerør for alle jægere, når forbundet i stigende grad støtter og fastholder store udsætninger af fugle og i øvrigt har uafklarede holdninger til jagt på fredede arter.

Et stigende antal jægere ønsker ikke vækst for enhver pris, men ønsker blot at gå på jagt for fornøjelsens skyld uden store udbytter. Det er de jægere som går på jagt primært for at være i naturen.

Foredraget henvender sig ikke alene til jægere, men til alle som har interesse for naturen og den måde vi bruger naturen på i dag. Ikke blot jægerne, men også andre naturbrugere skal i 2023 gennemtænke deres opførsel og etik i forhold til naturen.

Vi er flere og flere derude – Thorkild er begyndt at tvivle på, om vi skal blive ved med at have så fri adgang som det er tilfældet. Vi forvalter på mange måder ikke vores muligheder på en forsvarlig, etisk måde. Vi skal genskabe respekten for naturen, fugle dyrene og miljøet.

Vi bliver nødt til at forholde os til ETIK omkring vores færden og brug af naturen. Det er etik for alle naturbrugere. Er der efterhånden plads til os alle på de stadig mere og mere indskrænkede naturarealer vi har i Danmark? Kan jægere, vandrere, orienteringsløbere, mountainbikere og almindelige familier finde ud af at dele den natur vi har tilbage? Kan vi være derude på samme tid og på de samme steder, eller skal der ændres på den frie adgang, der er tradition for her i landet?

Thorkild stiller en række spørgsmål omkring det stigende pres på naturen og kommer med forslag og tanker om et mere bæredygtigt og naturvenligt brug af naturen.

Blandt mange brugere af naturen er kritik af hinandens opførsel ofte ilde set og skaber konflikter; især vores manglende respekt for dyr og natur medfører konflikter mellem forskellige opfattelser af hvad der rigtigt og hvad der er forkert. Jægerne skal tage stilling og forholde sig til etikken i den måde de driver jagten på. Mountainbikerytterne har også et etisk ansvar, når de færdes i naturen og mange steder på følsomme tidspunkter forstyrrer dyrelivet. Vandrerne har altid set sig selv som de mindst skadelige, men et voldsomt stigende antal vandrere færdes i dag døgnet rundt i naturen uden gammeldags vandrer-filosofi og ornitologerne føler en fortrinsret til at nærme sig vores sårbare fugleliv uden hensyn til krænkelser af freden for især de sjældne fugle.

Den enkelte skal være parat til at tale om det. Ingen har fortrinsret, selvom mange føler de har det.

Kommunerne er gået all in på turisme i naturen. Når vi ser de tiltag, der kommer fra de kommunale og statens naturforvaltere er de udelukkende baseret på ønsker om vækst; en forbrugsorienteret tankegang. Pakket ind i pæne floskler om at det er godt for borgerne at komme ud i naturen. Det handler om flere turister og flere events ude i naturen. Der er sjældent nogen stillingtagen til, om det er godt eller skidt eller om det er etisk forsvarligt overfor naturen og dyrelivet. Blot det tiltrækker turister.

Siden Corona er interessen for at komme ud i naturen steget samtidig med at vi får mindre og mindre naturarealer. Så der kommer flere og flere mennesker til mindre natur. Vores adfærd er ændret fra en stille picnic i skovkanten til længere ture ud i landskabet og ophold i længere og længere tid; overnatninger var en sjælden aktivitet for blot to årtier siden, nu er der næsten lige så mange shelterovernatninger som hotelovernatninger i Danmark. Vi skal diskutere denne udvikling seriøst og åbent samtidig med, at vi skal tage et etisk ansvar overfor dyrene og naturen.

Uanset hvilken type naturbruger vi er er det nødvendigt at tage stilling, at få mere viden og så opføre sig derefter. Dannelse og ordentlighed bør gælde for alle som færdes i naturen.

Det er helt nødvendigt, at vi genskaber respekten for naturen, dyrelivet og miljøet. I foredraget kommer Thorkild med ideer og forslag til hvordan vi ændrer den situation vi er kommet i.

– to fortællinger om et traditionelt landbrug på 25 hektar, som blev bæredygtig og i balance med naturen på få år samt fortællingen om en traditionel jysk plantage på 50 hektar, som på få år fik nyt liv med naturnær drift og øget biodiversitet.

Begge ejendomme har vi selv drevet og ændret med det formål, at vi ville give jorden tilbage til naturen. Der skulle være en bæredygtig drift af både landbruget og plantagen, en samtidig med det mål, at ændringerne også skulle ende i en rimelig økonomisk balance – altså ikke underskudsgivende.

På ganske få år og med omtanke og – i nogle tilfælde forsøg – ændrede vi de eksisterende biotoper og miljøet blomstrede i bogstavelig forstand. På markerne og hegnene i landbruget og i skovbunden kom der en stor diversitet. Plantelivet ændrede sig hurtigt. Begge steder med en stærk stigning i antallet af vilde fugle og dyr.

Landskab og skov ændrede sig på blot fire år ved at gennemføre en 360 grader ændring af den traditionelle drift til drift på naturens præmisser. Fra første dag stoppede vi med gødskning og grov jordbearbejdning på markerne og skovede meget selektivt i plantagen med det formål at skabe lysindfald og selvforyngelse.

I foredraget fortælles de to historier om hvor enkelt det rent faktisk er, så alle kan være med, hvis viljen er der og hvordan vi løbende måtte søge vejledning og hjælp uden om de eksisterende tilbud som tænker meget traditionelt. Samtidig er det også en fortælling om store besparelser på de penge traditionel drift bruger på gødning, sprøjtegifte, såning og plantning.

PS: begge steder havde vi en indkomst hele vejen igennem og gjorde brug af de tilskudsordninger som er til rådighed.