Hvad med … hos dig selv?
At finde arbejdsglæden starter med DIG. Personlig udvikling, selvudvikling, selvledelse og identitet er måske buzzwords i dagens Danmark. Men de taler også ind i tendens, der er vigtig at kende for dig, der er leder: Nemlig at dine medarbejdere ønsker, at deres arbejde skal være mere end ”bare” et arbejde. Det skal give dem mening og (arbejds-)GLÆDE. Og det kan du sørge for, at de får mere af.
Foredraget har fokus på den enkelte medarbejder, og hvad de selv kan gøre for at få mere mening og glæde ind i deres hverdag. Med Tinas øvelser og spørgsmål vil de begynde at overveje, hvad arbejdsglæde betyder for dem.
Måske er det:
- Anerkendelse og ros for arbejdsindsatsen
- Mulighed for at sparre med andre
- En bestemt type af opgaver
- Mere eller mindre ansvar
- Færre eller flere timer
- Eller noget helt sjette
Pointen er, at det virkelig betaler sig at have glade medarbejdere. For ikke kun præsterer glade medarbejdere bedre, de er også mindre syge, kommer i færre ulykker og får mindre stress.
HVEM ER FOREDRAGET LAVET TIL?
- Arbejdsledere og lederforeninger, der vil skabe bedre rammer for deres medarbejderes/medlemmers trivsel
- Offentlige institutioner, fx Jobcentre, der ønsker at klæde borgere på til at finde drømme(fleks)jobbet
- Virksomheder og organisationer, der gerne vil have endnu gladere medarbejdere
Tina tilretter også gerne foredraget til f.eks kommende ansatte i fleksjob. Med en baggrund som arbejdsleder for 6-7 ansatte samt eget tidligere ansættelsesforhold som fleksjobber har Tina de bedste forudsætninger for at vise jer, hvordan I højner arbejdsglæden på tværs af virksomhedens medarbejdere og får fokus på CSR og ESG ift. medarbejdertrivslen og arbejdsforhold. Hun bruger redskaber og forskning fra bl.a. sin (DK) bog Find Arbejdsglæden
Varighed: 90 – 120 minutter