En skøn og livsbekræftende fortælling om at få drømme og virkelighed til at passe sammen.
I foråret 2022 rejste Trine til Irland på sin strikkerejse no 2. I 6 uger fordybede hun sig i sin strikkeverden og i Irlands smukke natur.
Dette blev en helt anden tur end hendes første strikkerejse som gik til New Zealand, tilbage i 2018 (og i 2019). Denne kan du læse om i hendes bog:
‘Jorden rundt med mine strikkepinde, New Zealand’
Bogen udgav Trine i september 2019 og den kan købes på Saxo.com.
Til Trines foredrag kan du høre om rejsen til Irland om at tage store beslutninger, om at følge sine drømme og om at rejse alene og at finde vej, både på rejsen og i livet.
Understøttet af en masse skønne fotos fra smukke Irland, vil Trine også fortælle om alle sine fantastiske oplevelser og erfaringer med uld, strik, mennesker og natur som hun fik undervejs.
Sidst men ikke mindst, kan publikum se og røre ved alt det lækre strik og skønne garn som Trine har med fra sin rejse.
Trine arbejder nu på bog no 2; ‘Jorden rundt med mine strikkepinde, Irland’ og håber på at kunne udgive denne slut 2023.
Trine har bevidst valgt, at drømme, glæde og begejstring skal fylde i livet.
Gennem denne dedikation, smitter hun publikum og Trines foredrag er fulde af kærlighed og god energi hvilket gør det til en inspirerende og tankevækkende oplevelse.
Trine har strikket og designet siden hun var barn og har en uddannelse som håndarbejdslærer fra Håndarbejdets Fremme Seminarium. Derudover er hun relationscoach og har gennem undervisning på mange niveauer, formået at skabe en særlig symbiose mellem begge uddannelser til modtagerens bedste.
Varighed: ca 2,5 time ink. pause og tid til spørgsmål