Trine Vendelboe Juul

Hvad kan vi lære af vandring og naturen, i måden vi lever og udvikler os på. Som mennesker og samfund. Alene og i fællesskaber.

Det meste af menneskets tid her på jorden, er foregået på bare fødder, vandrende i langsomt tempo fra naturlandskab til naturlandskab. Året rundt, i resonans med alle fire årstider, deres rytme og cykliske bevægelse mellem liv og død.
En måde at være i verden på, som stadig lever i vores DNA, som vores krop, urhjerne, gamle instinkter og dybt lejrede følelser stadig husker og længes efter.
Men hvad kan vi bruge denne ’måde at være i verden på’ til i dag?
Og hvorfor gør naturen og vandring os egentlig å faktuelt godt – både fysisk og mentalt?

Det vil Trine give sit bud i dette foredrag.

Om den dybe glæde ved at vandre, og rygsækken som metafor på det frie og enkle liv, der minder os om, hvor lidt vi egentlig har brug for, for at føle os ’rige’ og i live.

Vi lever i et af verdens rigeste lande, og vi mangler ikke noget. Det skulle da lige være dyb livsglæde, radikal frihed, et stressfrit sind og en stærk krop.
Hvorfor hun egentlig er så glad, ja lykkelig, når hun vandrer, var én af grundene til, at Trine ville skrive en bog om vandring. En bog, der blev til på vandringer over flere år, og hvor hun har masser af tid til at tænke og sætte ord på nogle af dybe følelser og den livsfilosofi, vandringen er forbundet med.
Det handler det her foredrag om, hvor Trine også deler gavmildt ud af hendes mange litterære og filosofiske vandrehelte og heltinder som optræder i bogen.

Ensomhed er udråbt som en af vor tids store kilder til mistrivsel og ulykkelig sindstilstand. At vandre alene, uge efter uge, år efter år, kan også være ensomt, men det er en ensomhed, der også er fyldt med næring som den engelske solitude, hvor ens sind og sjæl virkelig åbner sig og mærker livets kærlighed og eksistensens fylde.

Men grænsen mellem den frisættende solitude og den fortabende loneliness er knivskarp, så det kræver både mod og balance at gå solitudevejen.
Den vej har Trine gået, og hun har også bevæget sig på kanten af den fortabende ensomhed. Men hun har turdet se ensomheden i øjnene, og så er hun blevet ved med at gå i troen på, at det er den bedste måde, hvorpå vejen frem altid viser sig. Som Kierkegaard sagde: ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok”.

Book dette foredrag, hvis du vil høre om det positive og personligt udviklende ved at vandre alene – både i konkret og overført betydning.

Om ‘helterejsen’ vi alle er på, og om livet som en lang vandring mod større og dybere selverkendelse og personlig udvikling.

Den svenske FN diplomat Dag Hammarskjöld skrev i sine efterladte papirer, der senere blev til bogen ”Vejmærker: ”Den længste rejse er rejsen indad”.
Når vi vandrer ud i verden, så vandrer vi også ud for at møde os selv.

Da Trine starter på sin bog i 2022, ved hun ikke, hvad der venter forude. Den ydre vandring med dens fokus på at formidle en enkel livsfilosofi og naturens betydning for vores trivsel, får følgeskab af en indre vandring, midtvejs i Trines eget liv, hvor hun oplever adskillige tab og gennemgår dyb sorg og stor smerte.
Men midt i mørket og alt det svære, bliver hun også bevidst om, at noget af det, der gør vandring til så stor en ’ting’, er dens spejling på den indre bevægelse og udvikling, som ethvert menneskeliv rummer. At liv er bevægelse, og vi skal lære at danse med forandringen som eksistensens grundvilkår.
Hvordan vi lærer det, handler dette foredrag bl.a. om.

En lang vandring er nok noget af det bedste bud på åndelig oprustning, som det noget upoetisk bliver kaldt. Derfor kalder Trine det også åndelig dannelse i stedet.
Det kommer ofte af sig selv, når man vandrer længe nok, og med de syv pilgrimsværdier i hu er man hjulpet endnu bedre på vej mod en livsforståelse og livsfylde, der føles værdig og meningsfuld.

De 7 pilgrimsværdier er langsomhed, frihed, stilhed, enkelhed, bekymringsfrihed, fællesskab og åndelighed, og i dette foredrag vil Trine sætte fokus på de åndelige, spirituelle og også trosfremkaldende aspekter ved vandringen samt på pilgrimsværdierne, der ræsonnerer dybt i hende, uanset om hun er på pilgrimsvandring eller ’blot’ på vandring.