Vil i vide mere om ungdommens digitale trivsel og dannelse? Mangler I viden om digitale fællesskaber, deres styrker og faldgruber? Eller mangler I en ungdomsforfatter, der kan inspirere til læseglæde eller fortælle om ungdomslitteraturens vigtighed i dag? Hvad enten det er for fagprofessionelle eller unge, fortæller Xenia Svensson nærværende og levende om netop dét.
Hvordan taler vi om det, der endnu ikke er ord for? Hvordan får vi lov at sætte tabuer på dagsordenen? Og hvilken betydning har sociale medier for de sårbare unge i dag?
Det er nogle af spørgsmålene, Xenia Svensson forsøger at besvare både i sit arbejde som socialpædagog, men også i sit forfatterskab.
Xenia Svensson (f.1992) er uddannet socialpædagog siden 2016 og arbejder i det daglige på et højspecialiseret botilbud for voksne med komplekse og svære spiseforstyrrelser. Hun har altid villet arbejde med de mennesker, andre ikke forstår.
Det er samme motivation, der har fået hende til at skrive ungdomsromaner om de mange tabuer, ungdommen kæmper med i dag. Xenia skriver ungdomsromaner om aktuelle og tabuiserede emner, der ses i ungdomslivet lige nu. Her har hun især fokus på det digitale liv og de konsekvenser, det kan have for en i forvejen skrøbelig og sårbar generation. Xenia tror på, at vi ikke kan forstå, hvis vi ikke har viden, og det er netop dét, hun vil sprede med sin litteratur til de unge og de mennesker, der er omkring dem.
Xenia Svensson har skrevet ungdomsromanen JEG DØR PÅ FREDAG, der udkom ved Byens Forlag i 2023. Romanen omhandler et hemmeligt netværk på Instagram, hvor unge mennesker deler deres allermørkeste tanker og lover hinanden evig tavshed om det, der sker i gruppen. Bogen sætter fokus på et fællesskab, der er skabt for omsorg men som truer til tavshed, selv når de allermest alvorlige trusler ytres. Romanen er rost af både anmeldere, fagpersoner og de mennesker, bogen handler om.
Xenia Svensson holder både foredrag om litteratur, men også digitale mediers betydning for en sårbar generation og målgruppe. Xenias faglige viden om digital selvskade, sociale mediers ressourcer og faldgruber samt betydningen af dette i arbejdet med de sårbare unge kan vinkles til både fagpersoner og de unge selv. Samtidig sætter hun sin faglige viden i kontekst til sit forfatterskab, og hvordan man kan bruge litteraturen om terapiredskab eller som guideline i arbejdet med unge, der ikke nødvendigvis har ordene selv.
