Nicolai Moltke-LethForedrag

High Performance Team – vejen til bedre resultater

Nicolai Moltke-Leth

En af de absolut sværeste discipliner overhovedet er samarbejde. Som mennesker er vi meget forskellige, og vi sidder inde med hver vores udgave af sandheden. Men når de udgaver passer sammen, og samarbejdet fungerer, bliver resultatet enestående. Derfor er evnen til at samarbejde vejen til det bedste resultat.

High performance er et mindset for, hvordan man møder andre mennesker og situationer. Motivationen for at være en high performance teamplayer går foran den enkeltes færdigheder, så hvis viljen er der, kan high performance tilegnes og implementeres overalt. Erfaringerne fra tiden som jægersoldat og ekstremsportsudøver i verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer har givet Nicolai Moltke-Leth opskriften på high performance team. Den viser helt klart, at på de hold, der klarede sig bedst, var det ikke den enkeltes færdigheder, der var udslagsgivende, men snarere den kultur, som bandt holdet sammen.

Foredraget er en proces, hvor man i fællesskab ser på jeres teams styrker og svagheder i forhold til at udvikle eller fastholde high performance.