Jens Peter MadsenForedragsholder

Jens Peter Madsen

jens-peter-madsen-bifald

Historiefortælleren Jens Peter Madsen formidler klogt og engageret  sine oplæg om mundtlig historiefortælling. Som mange kender det fra deres barndom og skoletid. Han dyrker en meget gammel metode, som han kalder "Lige ud af hovedet og uden bog" og han har gode erfaringer med mundtlig fortælling fra sit tidligere arbejde som lærer og seminarielektor. Jens Peter er en blændende fortæller, både når han tager fat på de mange historier, som han selv fik fortalt som barn og når han fortæller nogle af de mange historier, som han selv har forfattet.

Ord bliver til liv og magi, når Jens Peter begynder på en af sine talrige historier, som bygger på en barndoms livlige fantasi, letvakte sanser og voksne, der fortalte med glød og gejst fra bibelen, danske sagn, eventyr og lokale historier. Tilhørerne fyldes af glæde og genkendelse, og de fleste får selv lyst til at fortælle. Jens Peter tilbyder undervisning og foredrag om fortællekunst og livsfortælling samt om brugen af fortælling i undervisning, omsorg og socialt arbejde. Har skrevet bogen om mundtlig historiefortælling "Lige ud af hovedet og uden bog - sådan bliver du verdens bedste historiefortæller”.

Hans historier kan også opleves på Youtube.com og storybox.dk

Hvad siges der om Jens Peter Madsen?

"Jens Peter Madsen har med fantastisk dygtighed sat Odense på ordenes landkort. Jeg sætter ham og hans indsat meget højt, ikke mindst i forhold til den fælles bestræbelse på at sætte H.C. Andersens betydning som ordkunstner i fokus" - Johs. Nørregaard Frandsen; SDU, leder af H. C. Andersen centret

"Med sit nærvær og sin evne til at fremmane billeder lykkedes det ham ikke blot at drage os med ind i sine egne barndomsfortællinger – men også at åbne for den dør, vi alle har ind til vort barndomsland. Den dør, som vi måske troede var lukket og ikke har haft kontakt til i mange år. Pludselig kunne man igen høre, smage, dufte, mærke og se brudstykker af historier, der ligger mange år tilbage. Hvilken dejlig ”livsudvidelse” sådan en almindelig onsdag eftermiddag! Tak for det!" - Jane Fromberg, Sognepræst

"Med stor empati og autenticitet ramte han lige ind i hjertekulen hos tilhørerne.
Jens Peter Madsen er en fantastisk engageret og engagerende fortæller. Han greb tilhørerne både med sine barndomsfortællinger, og i særlig grad med sine Simonfortællinger, der passede forrygende til lige præcis de mennesker, der lyttede med denne lørdag eftermiddag." - Ingeborg Gorst-Rasmussen; Behandlingscenter Tjele