Jesper BankForedragsholder

Jesper Bank

Jesper Bank

Sejleren og erhvervsmanden Jesper Bank drager paralleller mellem det at lykkes med et hold på vandet til at få succes med et team i en virksomhed.

Jesper Banks foredrag er inspirerende for både virksomheder og organisationer, der vil præstere bedre eller opnå bedre samarbejde. Jesper Banks unikke kombination af erfaringer fra både elitesport og erhvervsliv gør ham i stand til at drage paralleller mellem det benhårde konkurrencemiljø og erhvervslivets tilsvarende processer.

Jesper Bank er en af landets største sportsstjerner. Han har igennem sin karriere som elitesportssejler hentet to olympiske guldmedaljer hjem til Danmark. Han har desuden deltaget i og vundet flere verdens- og europamesterskaber. Målsætningen om at vinde ligger både hos Jesper selv, men også i hans evne til at inspirere andre. Jesper Bank modtog desuden i 2003 Carl Bro-prisen, som gives til en person, der gennem sit virke og engagement har inspireret sine omgivelser på en visionær og original måde.

Selv virksomheder med vind i sejlene kan have gavn af nye impulser; at søge viden og erfaring uden for organisationen for at udnytte ressourcerne aktivt. Teamarbejde og kommunikation er væsentlige parametre i både det offentlige og det private erhvervsliv.