Kirsten LehfeldtForedragsholder

Kirsten Lehfeldt

kirsten-lehfeldt-bifald

Oplev Kirsten Lehfeldt i foredraget

Karriere og privatliv

I kølvandet på bestselleren ”Kirsten Lehfeldt – en biografi” af Jacob Wendt Jensen. Serveres nu et møde med skuespiller Kirsten Lehfeldt, der fortæller om fem årtier i show-business. Om hvad der foregik både på scenen, i kulisserne og derhjemme.

Kirsten er også hende, der – navnlig i de unge år – forlod sig på andet end den komik, hun efterhånden har overgivet sig mere og mere til – hvorfor skulle hun ikke også det? – men som altid har befundet sig godt der, hvor humor og alvor møder hinanden. Tænk på filmgennembrudet med Helle Ryslinge-filmen »Flamberede hjerter«. Tænk på de mange reklamer, hvor hun, trods alt, altid har insisteret på også at have det skægge med sig, at spille komedie og ikke bare låne sit glatte ansigt ud.

Gennem fem årtier har Kirsten Lehfeldt gjort sig bemærket som en af landets dygtigste skuespillere i både teater, film, tv-serier og indenfor satire og humor. Nu fortæller hun åbenhjertigt om sit kald som skuespiller, succeser og fiaskoer og gangen på jord som menneske, mor og mormor. Om at være både købmand, legebarn og levemenneske om en hals.

kirsten-lehfeldt-bifald