Kisser PaludanForedragsholder

Kisser Paludan

Kisser Paludan er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet. Hun fungerer som mentor, kursusleder, foredragsholder, terapeut og skribent. Før hun læste psykologi, læste hun religionshistorie og antropologi i tre år. Kisser har interesseret sig for mennesker og forsøgt at forstå deres tanker, følelser og drivkraft,  så længe hun kan huske tilbage. Hun har efteruddannet sig i psykoterapi, parterapi, hypnose, mindfulness, meditation og Enneagrammet.

Hun kombinerer stærk intuition med en bred faglig viden, der giver en særlig evne til at skabe personlig udvikling på en kærlig og nærværende måde.

Grundlaget for såvel sit livssyn som sit professionelle virke er en spirituel livsanskuelse. Hun prioriterer nærvær, autenticitet, ægthed og omhu.