Koushi RadhakrishnanForedragsholder

Koushi Radhakrishnan

koushi-radhakrishnan-bifald

Koushi Radhakrishnan startede med at forvilde sig ind i strikkens verden for blot 4-5 år siden. En regn- og stormfuld efterårsdag lærte en af hans tidligere elever ham strikkens kunst. Med møje og besvær fik Koushi lært sig ret og vrang. Dengang anede han ikke, at strik ville komme til at fylde så meget i hans hverdag.

2014 var året, hvor den store strikkenbaring skete for Koushi Radhakrishnan. Han blev udtaget til at deltage i Den Store Strikkedyst på TVSyd. Med sit snævre kendskab til diverse masker og forkromede forkortelser, hoppede han ud i det.

Mottoet var:  ”Man kan da altid strikke et halstørklæde.” Koushi er i dag utrolig glad for, at han valgte at gøre det. At møde andre dygtige og passionerede strikkere var en øjenåbner. Det gav ham blod på tanden til at dykke ned i strikkens mangfoldighed, og forbedre og udvide hans færdigheder. I udsendelserne blev Koushi hurtigt kendt som "Ham med de strikkede butterflies", fordi han til hver optagelse havde strikket sig en ny butterfly. Hurtigt blev dette Koushi Radhakrishnan's varemærke.