Lise Evald HansenForedragsholder

Lise Evald Hansen

Lise Evald Hansens største ønske er, at vi bliver bedre til at forstå os selv og hinanden. Og vejen dertil går over større bevidsthed om, hvordan vi kommunikerer – og hvorfor vi gør det.

Lise har som biolog fødderne solidt plantet i naturvidenskaben og kombinerer elementer fra moderne biologi og kvantefysik med kommunikationsteori og gode eksempler fra hverdagen. Summen kalder Lise ”naturlig kommunikation”. Hun forstår på underholdende vis at bygge bro mellem den nyeste videnskabelige viden og mere åndelige emner og udvider på den måde tilhørernes begrebsverden – til gavn for trivsel og samarbejde på arbejdspladsen.

Siden 1997 har Lise arbejdet med kommunikation og formidling på forskellig vis, de seneste 8 år som indehaver af kommunikationsbureauet TEKSTPERTEN. Derudover er hun mangeårig konferencier for koret Sangskaderne og har ad flere omgange været mødeleder i netværksgruppen BNI Roskilde.

Referencer:

Afdelingschef Inge Bendixen, Odense Universitetshospital:

Foredraget gav os både inspiration og gode råd om, hvad den enkelte medarbejder og arbejdspladsen som helhed kan gøre for at få en bedre mailkultur. Nu skal vi i gang med at følge op i afdelingen.

Direktør, Dorte Rasmussen, Bogholderkompagniet :

Jeg havde bedt Lise Evald Hansen slutte en lang faglig dag af – og det fortrød jeg ikke. Selv om alle var trætte, kom vi hurtigt op i gear, da hun gik i gang. Lise forstår at formidle den nyeste viden på en underholdende måde, så alle var glade og fik noget med hjem. Jeg kan varmt anbefale ”Ta’ en god arbejdsdag” til alle, der vil gøre noget godt for medarbejderne og for samarbejdet.