Nicolai Moltke-LethForedrag

Motivation og arbejdsglæde

Nicolai Moltke-Leth

Motivation og arbejdsglæde handler først og fremmest om dit eget fokus, og hvilken indstilling du møder livet med. Du har kontrollen over begge størrelser, men det kræver, at du selv vælger at tage den.

Lyder det lettere sagt end gjort? Summen af det, du føler hver dag, skaber din livskvalitet. At styre sin tilstand er en indre proces, som hos de fleste foregår ubevidst. Hvis du vil ændre gamle vaner og negative tanker, er du nødt til at blive bevidst om de mønstre, du gennemlever hver eneste dag.

I den engelske ordbog er der over 4000 ord for følelser. Spørger du nu folk, hvor mange forskellige følelser, de mærker i løbet af en uge, er svaret 12. Med en svag overvægt af de negative følelser. De følelser og tilstande du giver udtryk for til daglig, spejler sig i dine omgivelser. Så det, du sender ud, får du tilbage. Det kan være forklaringen på, at du savner motivation og glæde ved at gå på arbejde.

Nicolai Moltke-Leths foredrag hjælper én med at ændre ens tilgang, tænke anderledes og få større livskvalitet.