ForedragKim Nørgaard Kruse

Motiveret til at tackle modgang

At være en ægte vinder, kan bruges i mange sammenhænge, men oftest brugt i forbindelse med konkurrencer, spil og sport. Der er dog også den vindermentalitet, som gør, at vi mennesker, gang på gang, kan overkomme livets prøvelser og nedture.

Det kræver dog en vis mængde af motivation at komme sig over en sygdom eller en fyring og kæmpe videre for at nå sine mål. Alle møder vi modgang i privaten og på jobbet og et “set-back” kan være yderst demotiverende. Men med de rette redskaber og strategiske tankemønstre, kan vi tage kontrollen over hjernen og selv bestemme, hvad vi skal tænke, føle og udtrykke.

Da Kim Nørgaard Kruuse som teenager fik revet sin drøm om, at blive en stor sportsstjerne i stykker, følte han at han mistede sin identitet. Han forsøgte forgæves at famle efter hvem han var og hvad han skulle bruge sit liv på. Kim mistede gang på gang interessen så snart den mindste modgang meldte sig.

Men da Kim Nørgaard Kruuse begyndte at se sin hjerne som et skakspil, hvid mod sort, ’mig mod mine tanker’, begyndte han at forstå hvordan han skulle omgå de tanker som gjorde ham nedtrykt. Kim begyndte helt strategisk at selektere hvorledes han ville lade mig påvirke af situationen eller finde en indre motivation til at kæmpe videre.

I dag spiller Kim stadig skak med sig selv dagligt. Men han lærer også andre unge, hvordan de gennem strategisk selektiv tænkning, kan omgå modgang, kan imødekomme pres og stress og kæmpe mod smerte, lidelse og irritation.

Et motiverende foredrag om at komme videre trods modgang. Velegnet til unge og idrætsudøvere.