ForedragHenrik Enegaard Skaanderup

Netværk & networking i praksis

Megen litteratur og mange foredrag om tidens hotte emne varetages af ”netværkseksperter”, med en teoretisk udgangsvinkel. Mød en moden netværker og fremragende kommunikator – som ikke blot har skrevet en bog; men som selv har levet i det og med det fuldtids i 15 måneder!

Henrik Enegaard Skaanderup havde ikke meget netværk og kun få stærke relationer, da han midt i den finansielle og økonomiske krise mistede sit daværende job. Men han var tvunget ud i at opbygge et netværk og at ”networke” sig til næste job – for at overleve, for at få smør på brødet. Det gav incitamentet og motivationen til at blive ”Uofficiel Danmarksmester i netværksamtaler”, en titel som han fik qua 174 forskellige netværkskontakter i løbet af 15 måneder.

Hvordan man opbygger sit eget netværk? Hvad hvis man intet netværk har at starte ud fra? Hvem er gode at netværke med? Hvordan kontakter man dem – telefon, mail eller brev? Hvad danner en bæredygtig relation? Og hvordan holdes netværket i live? LinkedIn, BIQ, Google mv. Hvordan bruger man de elektroniske medier i sit netværksarbejde?

Et foredrag med basis i virkelighedens, et foredrag om networking i praksis; for alvor – men med et stort glimt i øjet.

Varighed: 1 time og kan udvides med debat og dialog samt øvelser i netværksarbejde og –teori.