Nils VillemoesForedragsholder

Nils Villemoes

Nils Villemoes

Foredrag om ledelse, udvikling og strategi.

Nils Villemoes er født i Esbjerg i 1941. Hans far var købmand, så han voksede op bag disken. Senere kom Nils Villemoes på Handelshøjskolen og blev der. Fra 1970 til 2005 var han ansat som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse. Nils Willemoes er cand.merc. med regnskabsvæsen som speciale, men han har også læst psykologi på Universitetet, men blev aldrig færdig.

Nils Villemoes holder foredrag her og der og alle vegne, og det er også en slags arbejde, men ikke et rigtigt arbejde. Hvad er rigtigt arbejde? Hvad er ledelse? Hvad er samarbejde? Det er gode spørgsmål, som man kan blive ved med at stille.

Giv Nils Villemoes to stykker kridt og en tavle eller en flipover og et par tusser – evt. en væg, der alligevel snart skal males – og han vil tegne og berette, hvordan verden ser ud.